Friends, what are they good for? absolutely nothing

Venner og bekendte er virkeligt overvurderet.

De fleste mennesker vil ikke høre på hvad andre har at sige, de venter kun på at få lov til at tale.

Jeg havde en bekendt der kom hos mig som ikke hørte hvad jeg sagde, men kun ventede på at få lov til at tale.
Han kunne nogle gange finde på at tale om noget som jeg var helt uenig i, og da jeg siger min mening, ja, så sagde jeg min mening.
Han mente så at jeg svinede ham til fordi jeg ikke var enig.
– Hvorfor så bringe det på banen? Lad mig selv svare: fordi alt havde været godt hvis jeg havde været enig

Jeg mener bare, hvis man kun ser og hører MSM og derfor mener at Killary er en engel, og Trump er en satan fordi han har sagt noget for 10 år siden som støder de sarte kvindfolk, så be’r man altså om en debat.

Ikke et ord om bl.a de 70 mærkelige dødsfald som er tilknyttet Clinton. Men det er jo heller ikke på MSM.

Og hvis man er EU-fanboy og samtidig brokker sig over muslimer, så er det altså svært ikke at komme med et modsvar.

Hvis man følger med i MSM (Mainstream media) er man misinformeret.

Jeg er hverken Hitlery eller Trump fan. De er begge nogle sataner.
Desuden er de gode venner bag scenen, så det er ret ligegyldigt hvem der sidder på pinden.
Presidents get selected not elected.

Jeg ved godt der er en del engelsk i denne post, men jeg er ved at komme mig oven på en grim engelsk syge.

Der var åbenbart mange ting som jeg gjorde forkert, ud over at svine ham til, så bekendtskabet er ophørt.
Han har åbenbart talt mig efter munden siden begyndelsen. Det hader jeg.
Jeg forstår ikke hvorfor nogen har lyst til at komme hos en person som “sviner” een til.

Jeg gider ikke venner og bekendte mere. De er altid en stor skuffelse.

Da jeg spillede i harmonikaklubben i Ringsted (lorteby) var jeg åbenbart heller ikke en del af holdet.
Jeg blev, som den eneste på holdet, i hvert fald ikke inviteret med til en af personernes diamantbryllup.
Det er muligt jeg ville have sagt nej, men man vil vel altid gerne inviteres.
Jeg vil ikke lyve; den gjorde lidt ondt.

Når jeg ser tilbage på mit liv, så har der været en del af den slags episoder.

Min mors veninde fra gamle dage har 2 børn som vi har fulgt op gennem tiden.
Vi var med til mærkedage m.m. og vi var også med til den ældstes konfirmation.
Da den yngste skulle konfirmeres blev både min mor og bror inviteret, men ikke mig. Jeg forstod ingenting.

Jeg kan også huske da jeg gik i 1 eller 2 klasse, da ville min bedste ven ikke sidde ved siden af mig i bussen på en skoleudflugt.

Måske det er mig, men så er alle jo glade for at jeg ikke gider venner og bekendtskabe mere.

 

Kvindens valg

Mænd der er gift, eller sammen med en kvinde, der tror, at de har haft noget, at skulle have sagt med hensyn til valget af partner; er meget naive.

Det er kvinden, der har valgt manden.

Kvinder har som regel altid flere bejlere, og kan derfor vælge og vrage.
Mænd er som regel ikke særligt omsværmet, så de må tage hvad de kan få.

F.eks. i filmen “Chaos Theory”, som man kan se et lille klip, som animation af her:

Hun har bestemt, at det skal være en af hendes venner, hun skal giftes med – og så bliver det sådan.
Alle rækker da også hånden op, da hun spørger om hvem der vil være hendes ægtemand.

Ikke én siger: “hvem tror du, du er?”.

Hun er ikke særlig pæn, men de vil allesammen giftes med hende (mænd er ikke ligeså kræsne, som kvinder).
Det gør det ikke bedre, at hun siger hun vil vælge ud fra, hvad mændene kalder deres penis.
– Hun mener det siger en del om en mand.

Jeg har ikke navngivet min penis, så hvad siger det mon om mig?!

Mændene spiller med på hendes feministiske leg, og håber alle, det bliver en af dem.
Men hun har valgt, for længe siden, og så er det jo godt, at den udvalgte ikke protesterer.

Man kan sammenligne med en bar scene, hvor en mænd går hen til en kvinde, og hvis hun ikke kan lide hans udseende, så får han en drink i hovedet, eller en lussing.
Det ville en mand aldrig gøre, han ville tale med hende, og betale for hendes drink, desuden, hvis en mand gav en kvinde en drink i hovedet, eller en lussing, så ville han bliver overfaldet af en masse hvide riddere (white knight syndrome) fordi, man slår ikke på hunkøn.
– men nu er det sjældent, at kvinder opsøger mænd; fordi de kan godt lide, at føle sig overlegne, og modtage opmærksomhed; ikke give det.

Senere i filmen bliver hendes mand uretmæssigt beskyldt for, at have en affære, og udover det, et barn med en anden kvinde.
Han får ikke lov til, at forklare sig, men blive straks smidt ud af sit eget hus.
– det er meget normalt, at det er manden der bliver smidt ud, selvom det er hans hus.
Ligeså hvis konen er mopset, så er det manden der må sove på sofaen; og han gør det sgu!

Det viser sig så, at han ikke er far til deres 7-årige barn, og da den anden historie bliver opklaret, så forstår hun ikke, at han ikke vil tale med hende – nu vil hun jo tale.
– hun er ovenikøbet så venlig, at ville tage ham tilbage.

Nu blev hun godt nok gravid før, hendes lille penisnavn-valg-show. Men hvis hun altid har vidst hvem hun ville være sammen med (som hun siger i den sidste scene herover), så er det mærkeligt hun ikke passer på, og undersøger hvis barn det er, når hun har truffet sit valg. Hvem har lyst til, at opfostre en anden mands barn
– hvis man ved det.

Det ender selvfølgelig med, at han tager tilbage til hende, fordi han er en mangina (som de fleste mænd).

Jeg beklager, at sige det; men, mænd, i har ikke en skid, at skulle have sagt, når det kommer til valg af kvinder.

 

Rigtige Venner

I 2009 spillede jeg sammen med en trio der hed Jumbers.

Jumbers til Træf Jyderup

Vi skiftedes til, at spille hos hinanden, hver 14 dag. De tog toget til mig i Ringsted, og jeg tog bilen ind til dem i København.

Når de kom her, hentede og bragte jeg dem altid fra stationen.
Når jeg var hos dem, kørte jeg en af dem hjem – det kunne godt tage op til en halv time igennem københavn i myldretiden.
– derefter brugte jeg en time på, at komme hjem; mere hvis der var meget kø.

Da min mor fik diagnosticeret kræft i lungen i 2010, havde jeg ikke lyst eller psykisk energi til, at køre til København, og troede, at det selvfølgelig
var i orden at spillesessionerne blev holdt hos mig, så længe min mor var syg.
Men nej, de ville ikke tage toget ind til mig hver gang! Det skal lige siges, at den ene havde faktisk bil, men ville ikke køre så langt.
Så derfor blev jeg nødt til, at stoppe samspillet med dem.

Senere har jeg så hørt, at de, når de bliver spurgt, siger, at jeg ikke gad spille med dem mere.

Nabozonen

Min mor og jeg boede sammen, og da vi flyttede til Ringsted i 2007 begyndte vi, at komme meget sammen med naboerne.
Specielt kom vi sammen med naboen lige inde ved siden af, som vi holdt forskellige komsammener med; rejedag (en dag om året hvor vi spiste rejemadder), grill”fest”,
fødselsdage, julemiddag, nytår m.m.

Jeg var den første til, at sætte julelys op udenfor, og året efter ville naboen også have julelys. Jeg hjalp ham med, at sætte det op, hvilket jeg gjorde
i flere år. Der er nu flere på vejen der er kommet med.

Julelys

Min mor fik tit besøg af en anden nabo der også kom inde ved siden af, og da min mor blev syg, spurgte hun hende om hun ville kigge ind til mig, hvis hun ikke
overlevede sygdommen – jeg vidste på det tidspunkt ikke, at der var lavet sådan en aftale.

Da min mor døde kom hun da også en gang om ugen. Først troede jeg, at det var fordi hun selv havde lyst. Men da der blev længere og længere imellem
besøgene, så det nu er hver 3. efterhånden 4. uge i en lille time af gangen, ved jeg, at det er pga. min mors ønske. Jeg har løst hende fra løftet, fordi
jeg føler, at hun gør det af pligt. Ellers ville hun nok komme oftere, og mere sporadisk.
Men indtil videre kommer hun stadig, men jeg skal have det stoppet.

Naboen (manden), holdt sig væk da min mor blev syg, ligeså da hun døde i 2011 (julen 2010 så vi dog hinanden, da havde min mor det godt, fordi lægerne havde
løjet, og sagt, at kræften var væk).
Efter min mors død, fik jeg en sjælden gang mad ind, og altid til jul, ellers ingen besøg.

Hvert forår sagde naboen til mig, at vi skulle have en grillfest på et tidspunkt, men det blev aldrig til noget. Men jeg så, at de nye naboer der var
flyttet ind overfor var til grillfest hos ham.
– Den sved lidt.

Denne nye nabo er nu i nabozonen, og de besøger tit hinanden. Jeg har været ude for, at hvis jeg stod og talte med naboen (da vi stadig var på talefod),
og den nye nabo kom, så blev jeg ignoreret og de gik væk, for at tale sammen.

Jeg er ikke i nabozonen mere, fordi min mor døde.

For nylig kom naboen så forbi for at tale, jeg stod ude i mit skur, og jeg spurgte ham om den nye nabo (lad os kalde ham Per) ikke var hjemme?
Han sagde: “Jo, hvorfor”.
Jeg svarede: “Fordi du er her”.

Ham hører jeg nok ikke fra mere, ikke at jeg hørte meget i forvejen. Men jeg kan ikke undgå, at se ham.
– Eller hører ham gør jeg, da han ikke kan finde ud af, at lukke en dør; 50 gange om dagen, og natten smækker han den skide dør.