RSS

Tag-arkiv: Stavnsholtskolen

Børn

Jeg har altid behandlet børn pænt. Aldrig talt ned til dem, men talt ganske almindeligt.
Alligevel har børn altid behandlet mig som lort.
Måske netop fordi jeg ikke har råbt og skreget af dem, og ikke sagt at de ikke skal blande sig, når de voksne taler.

Børn prøver jo hele tiden grænser af, og hvis de kan manipulere en voksen til et
eller andet, så gør de det; indtil de får et rap over fingrene (skideballe).

Derfor var det også forkert, at man gik væk fra afstraffelse i skolen.
Man kan jo se hvor langt grænsen er trukket nu!
Forældrene magter jo åbenbart ikke, at opdrage deres børn.

Jeg synes man skal lære om fremmede kulturer i skolen.
Man kan starte med, at indføre spanskrøret.
Citat: Morbus Behcet.

Jeg ville f.eks. have været en mønsterelev i skolen, hvis jeg havde været født i
1930’erne. Men nu er jeg født i 1960’erne, så de elever der skabte sig åndssvage
og drillede mig (fordi jeg var stille) var mønstereleverne. Lærerne (lad os
kalde dem Jais og Emma) mente jeg skulle til psykolog, fordi hvis man var
stille, så var man tosset. Så det kom jeg.

Da jeg gik på en skole tidligere, jeg har skiftet skole en del gange bl.a. pga.
mobning, havde jeg en lærer i biologi som af en eller anden grund ikke kunne
lide mig.
Jeg kunne godt lide biologi, og syntes selv jeg var ret god til det. Men en dag
da jeg skulle spørge læreren om noget, sagde han højt, og pegede på mig, så alle
kunne høre det: “Ham der, han bliver aldrig til noget”. Den slog hårdt. Jeg gad
ikke biologi mere efter den episode.
Det er en af grundene til, at jeg hader lærere i dag.

Et andet problem med børn er opdragelse (eller mangel på samme).
Da jeg var barn fik jeg, at vide at jeg ikke måtte smække med døren. De voksne
smækkede ikke med døren.
Min nabo (ham der forgifter min kat) smækker med døren 50 gange om dagen, så alting ryster inde i min lejlighed, og også om natten kl. 6:00.
Så er det jo ikke så mærkeligt, at hans børn også gør det.

Ligeså lyver min nabo (ham der forgifter min kat) altid, så dengang de kom hos
os, kunne man ikke få et sandt ord ud af hans søn.
På det tidspunkt havde jeg et pendulur (lysdioder på en stang der vipper),
og jeg sagde til ham (sønnen til ham der forgifter min kat) at han ikke måtte røre pendulet når uret var tændt,
det ville ødelægge balancen i pendulet.
Men selvfølgelig skulle han røre det, så det blev ustabilt. Jeg måtte smide det ud.
– faderen syntes det var morsomt. Han erstattede det heller ikke.

Han gjorde altid hvad han fik besked på han ikke måtte; dårlig opdragelse.
Men man må jo også få nogle amoralske børn når faderen lyver, forgifter katte og
er social- og skattebedrager.

Dengang jeg var på talefod med naboen (ham der truede mig), vi har aldrig været de bedste venner, fordi de er mærkelige.
Da husker jeg, at sønnen havde fødselsdag (det var vist en årlig begivenhed).
Min mor var i USA, men syntes jeg skulle give ham et kort med 50.-.
Jeg gav ham kortet, og han tog pengene, men syntes åbenbart ikke det var nok, så
han flåede provokerende kortet i stykker for, at se om der var flere. Han gad
næsten ikke, at sige tak. Virkelig usympatisk knægt, og han er ikke bedre i dag.

Pigers opdragelse er nok den værste. De bliver opdraget til, at vente på prinsen
på den hvide hest, selvom de ikke selv er prinsesser.
Desuden bliver de opdraget til, at behandle mænd og drenge som lort. Mænd og
drenge bliver også portrætteret som tåber, hvor pigerne derimod er kloge og
fantastiske. Den omvendte verden.
Men det er vist mest fra børneudsendelser som Disney Channel og Nickelodeon.
Som også indoktrinerer pigerne med, at de er ligeså stærke som mænd og drenge, tit stærkere.
De får en brat opvågning når de står som 18 årige ved vejen, med et fladt dæk, og
venter på, at en mand kommer forbi og skifter det.
Forældre der lader sine børn se de programmer er ikke gode forældre.

Tatoveringer er grimme, og sidder på ubegavet mennesker.
Men hvad får folk til, at skrive deres børns navne på arme og ben m.m.Hvordan ser børnene på det, når de bliver voksne. De forældre er et meget dårligt forbillede for deres børn.

Det er tankevækkende, at det er meget svært at blive godkendt til at adoptere. Men folk der er dummere end snot kan lave alle de børn de vil (bare se på min nabo).
Det er tit sådan, at det er de laveste i samfundet der får flest børn; se evt. filmen: Idiocracy.

Fremtiden

 

Man burde også som forældre gøre noget ved børnenes brug af mobiltelefoner og
sociale medier. Det har taget overhånd.
Men da forældrene selv har begravet hovedet i mobiltelefonen sker det nok ikke.
Hvis evolution eksisterede (det gør det ikke) så vil alle mennesker med tiden udvikle en
mobilholder i stedet for højre hånd.

En anden ting; folk (kvinder) vil så gerne have børn. Når de så er pruttet ud, bliver de parkeret i en institution.
What’s that all about (oversat: de er sindssyge de kvinder).

Børn har ingen respekt for noget mere, fordi de ved at deres forældre nok skal beskytte dem (curlingforældre).
Da jeg var barn kunne man ikke lave ballade og derefter rende hjem til mors skørter. Man fik en skideballe, og så gjorde man ikke det mere.

Børn i dag er en pestilens, og de bliver ulidelige når de bliver voksne.

En sidste ting som jeg ikke forstå:
Hvorfor skal forældre altid gå rundt, og vise deres nye yngel frem for andre?
Jeg går da ikke rundt, og viser et brugt kondom frem

 

 
 

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Mobning

Da jeg flyttede til Farum i 1978 var jeg 11 år, og skulle starte på Paltholmskolen.
Jeg har ikke nogle billeder af Paltholmskolen, fordi jeg ikke tog mange billeder dengang.
Men her er nogle hvor man kan ane den:

Tryk for, at forstørre

 

Tryk for, at forstørre

 

Det er aldrig sjovt, at skifte skole, jeg havde allerede prøvet det en gang, da vi flyttede fra Tårnby på Amager, til Rønde i Jylland.
Jeg har ikke nogle billeder af Rønde Skole, kun et klassefoto, men her er et billede af mig, der sidder i skolegården på Korsvejens Skole.
Ca. 1975, jeg ved ikke hvad klokken var:

Korsvejens Skole (tryk for, at forstørre)

 

Jyderne er virkelig ubehagelige over for nye mennesker, og hvis man kom fra “djævleøen” som de kalder sjælland, så var den helt gal.
“Københavnere” som alle fra sjælland bliver kaldt derovre, bliver også sammenlignet med en fjæsing, de synes åbenbart vi alle ligner en fisk.

Københavner

 

Når man kommer til en ny skole er man interessant den første dag, men derefter er der frit slag.
Hvis man ikke opfører sig som flertallet er man mærkelig, og derfor må man mobbes. Flertallet var i min skoletid, som det sikkert også er i dag, børn der larmer og laver ballade.
– jeg var meget stille, og det må man ikke være.
Hvis jeg havde gået i skole i 40’erne ville jeg have været en mønsterelev.
Selv lærerne synes, at man er underlig, hvis man ikke opfører sig som en idiot, så det var mig der var et problembarn.

Nå, men det var ikke det jeg ville skrive om, men om Paltholmskolen:
Jeg opdagede hurtigt, at der var en person der blev mobbet meget, fordi han havde ganespalte (dengang måtte man vist godt sige hareskår).
Jeg begyndte så, at tale med ham, og vi blev venner, men det bevirkede bare, at jeg nu også blev mobbet ligeså meget som ham, fordi jeg var sammen med ham.
– ja, børn er nogle sataner.

Men vi forblev venner indtil jeg igen flyttede skole, netop pga. mobning. Jeg flyttede til Stavnsholtskolen (jeg har ingen billeder fra den skole).
Det var selvfølgelig ikke meget bedre, og her blev jeg også venner med nogle personer, som ikke var vellidt.
Så det startede forfra.
– og lærerne er ikke til meget hjælp, tværtimod, hvis man ikke er som de andre, så bliver man sendt til psykolog.

Jeg husker en klassens time, hvor en af “mønstereleverne”, sagde noget uforskammet om, en af dem de andre ikke må lege med.
Det var noget i stil med: “Hvad gør man hvis man kommer til, at sidde ved siden af personen, når han har fedtet hår, og derfor lugter?”.
Personen fik det selvfølgelig ubehageligt, han var nemlig til stede, og læreren; lad os kalde ham Jais, sagde ikke, at hun (ja, det var en hun) skulle opføre sig ordentligt, over for sine klassepersoner (kammerater er jo løgn).

På et tidspunkt flyttede en person, som jeg havde gået i klasse med på Paltholmskolen, til min nye klasse på Stavnsholtskolen.
Her syntes jeg godt, at skolen kunne have tænkt sig om, og sat ham i en anden klasse, det var lidt af et bet for mig, når jeg nu var flyttet væk fra netop det problem.
Det har altid undret mig, at det er mobbeofret der skal flytte skole, og ikke mobberen; Det er en blåstempling af dårlig opdragelse.

Det der får alle andre til, at mobbe med, sammen med den person der startede mobning, er selvfølgelig, at de er bange for at blive sat uden for det “gode” selskab; og måske selv blive mobbet.
Det ændrer sig ikke når man bliver voksen, et eks. er da jeg klagede over naboens kat, og de til sidst var tvunget til at aflive den (tror jeg, jeg har i hvert fald ikke set den siden den 29/3).
Jeg er nu forhadt af rigtig mange herude, selvom de ikke kender hele historien, eller kender mig, de har fået et eller andet, at vide på facebook, min nabo har mange “venner” på facebook, som bor herude.
De følger så trop for ikke, at miste status hos naboen.

Her er den rigtige historie om naboens kat:
Ingolf
Naboens Kat
Amerikansk Logik

Og lidt mere udførligt:
Ingolfs meritter

Jeg synes ikke den klage er urimelig, og hvis naboen havde været nogenlunde normale, ville de også kunne forstå det.
Jeg tror heller ikke mange af dem, der nu hader mig, ville finde sig i, at en kat ødelagde deres ting.
Men så længe det ikke går ud over dem…

Selv den nabo som jeg kom meget hos tidligere er nu begyndt, at komme sammen med naboen med den, nu tror jeg, tidligere kat, selv om jeg havde fået, at vide at de var så meget uvenner, at en forsoning var umulig.
Han finder sig ikke i noget, han har tidligere truet med, at hans hund knækker halsen på evt. katte der kommer ind på hans område.
Men af en eller anden grund, er folk bange for ham, så de sige bare; ja og amen. Men han har det hele i munden.
Der er ikke noget som en fælles sag (at hade mig) til, at bringe folk sammen – og datteren som er kommet meget hos os (da min mor levede) giver mig onde øjne nu.

Man tror man kender folk, men nej.

 
 

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,