Mobning

Da jeg flyttede til Farum i 1978 var jeg 11 år, og skulle starte på Paltholmskolen.
Jeg har ikke nogle billeder af Paltholmskolen, fordi jeg ikke tog mange billeder dengang.
Men her er nogle hvor man kan ane den:

Tryk for, at forstørre

 

Tryk for, at forstørre

 

Det er aldrig sjovt, at skifte skole, jeg havde allerede prøvet det en gang, da vi flyttede fra Tårnby på Amager, til Rønde i Jylland.
Jeg har ikke nogle billeder af Rønde Skole, kun et klassefoto, men her er et billede af mig, der sidder i skolegården på Korsvejens Skole.
Ca. 1975, jeg ved ikke hvad klokken var:

Korsvejens Skole (tryk for, at forstørre)

 

Jyderne er virkelig ubehagelige over for nye mennesker, og hvis man kom fra “djævleøen” som de kalder sjælland, så var den helt gal.
“Københavnere” som alle fra sjælland bliver kaldt derovre, bliver også sammenlignet med en fjæsing, de synes åbenbart vi alle ligner en fisk.

Københavner

 

Når man kommer til en ny skole er man interessant den første dag, men derefter er der frit slag.
Hvis man ikke opfører sig som flertallet er man mærkelig, og derfor må man mobbes. Flertallet var i min skoletid, som det sikkert også er i dag, børn der larmer og laver ballade.
– jeg var meget stille, og det må man ikke være.
Hvis jeg havde gået i skole i 40’erne ville jeg have været en mønsterelev.
Selv lærerne synes, at man er underlig, hvis man ikke opfører sig som en idiot, så det var mig der var et problembarn.

Nå, men det var ikke det jeg ville skrive om, men om Paltholmskolen:
Jeg opdagede hurtigt, at der var en person der blev mobbet meget, fordi han havde ganespalte (dengang måtte man vist godt sige hareskår).
Jeg begyndte så, at tale med ham, og vi blev venner, men det bevirkede bare, at jeg nu også blev mobbet ligeså meget som ham, fordi jeg var sammen med ham.
– ja, børn er nogle sataner.

Men vi forblev venner indtil jeg igen flyttede skole, netop pga. mobning. Jeg flyttede til Stavnsholtskolen (jeg har ingen billeder fra den skole).
Det var selvfølgelig ikke meget bedre, og her blev jeg også venner med nogle personer, som ikke var vellidt.
Så det startede forfra.
– og lærerne er ikke til meget hjælp, tværtimod, hvis man ikke er som de andre, så bliver man sendt til psykolog.

Jeg husker en klassens time, hvor en af “mønstereleverne”, sagde noget uforskammet om, en af dem de andre ikke må lege med.
Det var noget i stil med: “Hvad gør man hvis man kommer til, at sidde ved siden af personen, når han har fedtet hår, og derfor lugter?”.
Personen fik det selvfølgelig ubehageligt, han var nemlig til stede, og læreren; lad os kalde ham Jais, sagde ikke, at hun (ja, det var en hun) skulle opføre sig ordentligt, over for sine klassepersoner (kammerater er jo løgn).

På et tidspunkt flyttede en person, som jeg havde gået i klasse med på Paltholmskolen, til min nye klasse på Stavnsholtskolen.
Her syntes jeg godt, at skolen kunne have tænkt sig om, og sat ham i en anden klasse, det var lidt af et bet for mig, når jeg nu var flyttet væk fra netop det problem.
Det har altid undret mig, at det er mobbeofret der skal flytte skole, og ikke mobberen; Det er en blåstempling af dårlig opdragelse.

Det der får alle andre til, at mobbe med, sammen med den person der startede mobning, er selvfølgelig, at de er bange for at blive sat uden for det “gode” selskab; og måske selv blive mobbet.
Det ændrer sig ikke når man bliver voksen, et eks. er da jeg klagede over naboens kat, og de til sidst var tvunget til at aflive den (tror jeg, jeg har i hvert fald ikke set den siden den 29/3).
Jeg er nu forhadt af rigtig mange herude, selvom de ikke kender hele historien, eller kender mig, de har fået et eller andet, at vide på facebook, min nabo har mange “venner” på facebook, som bor herude.
De følger så trop for ikke, at miste status hos naboen.

Her er den rigtige historie om naboens kat:
Ingolf
Naboens Kat
Amerikansk Logik

Og lidt mere udførligt:
Ingolfs meritter

Jeg synes ikke den klage er urimelig, og hvis naboen havde været nogenlunde normale, ville de også kunne forstå det.
Jeg tror heller ikke mange af dem, der nu hader mig, ville finde sig i, at en kat ødelagde deres ting.
Men så længe det ikke går ud over dem…

Selv den nabo som jeg kom meget hos tidligere er nu begyndt, at komme sammen med naboen med den, nu tror jeg, tidligere kat, selv om jeg havde fået, at vide at de var så meget uvenner, at en forsoning var umulig.
Han finder sig ikke i noget, han har tidligere truet med, at hans hund knækker halsen på evt. katte der kommer ind på hans område.
Men af en eller anden grund, er folk bange for ham, så de sige bare; ja og amen. Men han har det hele i munden.
Der er ikke noget som en fælles sag (at hade mig) til, at bringe folk sammen – og datteren som er kommet meget hos os (da min mor levede) giver mig onde øjne nu.

Man tror man kender folk, men nej.

 

Trafik Egoisme

I 1980’erne kørte jeg med hårde hvidevare (de findes dog i flere farver) i København.
Det var ikke nemt, fordi folk er nogle store egoister.

Jeg husker engang i morgenmyldretiden, hvor jeg stod i et kryds, og ventede på, at det skulle blive ryddet.
Men hver gang der kom et hul, kørte en spade ind foran mig, og fyldte krydset igen. Jeg kunne ikke bare køre ud, da jeg jo fyldte lidt mere end en personbil; Jeg kørte i en Ford Cargo:

Ford Cargo (Tilfældigt billede)

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter et stykke tid, hvor tålmodigheden vist også var brugt op for dem der holdt bag mig, så kørte jeg ud, og spærrede krydset.
Ellers havde jeg nok holdt der endnu.

Her er et satellitbillede af situationen:

Den røde streg er mig, de sorte er alle andre

 

Jeg ved ikke om Københavnere er mere egoistiske end andre, men jeg kørte også på hele sjælland, på et tidspunkt, og der var folk generelt venligere.

Hvis jeg f.eks. var kørt ned af en vej med en lav bro, og skulle vende, så var der ingen hjælp.
Folk gad ikke, at vente de 2 min. det tog, de skulle bare frem, med hornet i bund.

For ikke, at snakke om cyklister, de var alle vegne udover cykelstien. Det undrer mig, at der ikke er flere cyklister der bliver slået ihjel, men det er jo nok fordi lastbilchaufførerne er opmærksomme.

Det er meget stressende, at man hele tiden skal være superkoncentreret, fordi folk ikke vil følge reglerne.