Mobning

Da jeg flyttede til Farum i 1978 var jeg 11 år, og skulle starte på Paltholmskolen.
Jeg har ikke nogle billeder af Paltholmskolen, fordi jeg ikke tog mange billeder dengang.
Men her er nogle hvor man kan ane den:

Tryk for, at forstørre

 

Tryk for, at forstørre

 

Det er aldrig sjovt, at skifte skole, jeg havde allerede prøvet det en gang, da vi flyttede fra Tårnby på Amager, til Rønde i Jylland.
Jeg har ikke nogle billeder af Rønde Skole, kun et klassefoto, men her er et billede af mig, der sidder i skolegården på Korsvejens Skole.
Ca. 1975, jeg ved ikke hvad klokken var:

Korsvejens Skole (tryk for, at forstørre)

 

Jyderne er virkelig ubehagelige over for nye mennesker, og hvis man kom fra “djævleøen” som de kalder sjælland, så var den helt gal.
“Københavnere” som alle fra sjælland bliver kaldt derovre, bliver også sammenlignet med en fjæsing, de synes åbenbart vi alle ligner en fisk.

Københavner

 

Når man kommer til en ny skole er man interessant den første dag, men derefter er der frit slag.
Hvis man ikke opfører sig som flertallet er man mærkelig, og derfor må man mobbes. Flertallet var i min skoletid, som det sikkert også er i dag, børn der larmer og laver ballade.
– jeg var meget stille, og det må man ikke være.
Hvis jeg havde gået i skole i 40’erne ville jeg have været en mønsterelev.
Selv lærerne synes, at man er underlig, hvis man ikke opfører sig som en idiot, så det var mig der var et problembarn.

Nå, men det var ikke det jeg ville skrive om, men om Paltholmskolen:
Jeg opdagede hurtigt, at der var en person der blev mobbet meget, fordi han havde ganespalte (dengang måtte man vist godt sige hareskår).
Jeg begyndte så, at tale med ham, og vi blev venner, men det bevirkede bare, at jeg nu også blev mobbet ligeså meget som ham, fordi jeg var sammen med ham.
– ja, børn er nogle sataner.

Men vi forblev venner indtil jeg igen flyttede skole, netop pga. mobning. Jeg flyttede til Stavnsholtskolen (jeg har ingen billeder fra den skole).
Det var selvfølgelig ikke meget bedre, og her blev jeg også venner med nogle personer, som ikke var vellidt.
Så det startede forfra.
– og lærerne er ikke til meget hjælp, tværtimod, hvis man ikke er som de andre, så bliver man sendt til psykolog.

Jeg husker en klassens time, hvor en af “mønstereleverne”, sagde noget uforskammet om, en af dem de andre ikke må lege med.
Det var noget i stil med: “Hvad gør man hvis man kommer til, at sidde ved siden af personen, når han har fedtet hår, og derfor lugter?”.
Personen fik det selvfølgelig ubehageligt, han var nemlig til stede, og læreren; lad os kalde ham Jais, sagde ikke, at hun (ja, det var en hun) skulle opføre sig ordentligt, over for sine klassepersoner (kammerater er jo løgn).

På et tidspunkt flyttede en person, som jeg havde gået i klasse med på Paltholmskolen, til min nye klasse på Stavnsholtskolen.
Her syntes jeg godt, at skolen kunne have tænkt sig om, og sat ham i en anden klasse, det var lidt af et bet for mig, når jeg nu var flyttet væk fra netop det problem.
Det har altid undret mig, at det er mobbeofret der skal flytte skole, og ikke mobberen; Det er en blåstempling af dårlig opdragelse.

Det der får alle andre til, at mobbe med, sammen med den person der startede mobning, er selvfølgelig, at de er bange for at blive sat uden for det “gode” selskab; og måske selv blive mobbet.
Det ændrer sig ikke når man bliver voksen, et eks. er da jeg klagede over naboens kat, og de til sidst var tvunget til at aflive den (tror jeg, jeg har i hvert fald ikke set den siden den 29/3).
Jeg er nu forhadt af rigtig mange herude, selvom de ikke kender hele historien, eller kender mig, de har fået et eller andet, at vide på facebook, min nabo har mange “venner” på facebook, som bor herude.
De følger så trop for ikke, at miste status hos naboen.

Her er den rigtige historie om naboens kat:
Ingolf
Naboens Kat
Amerikansk Logik

Og lidt mere udførligt:
Ingolfs meritter

Jeg synes ikke den klage er urimelig, og hvis naboen havde været nogenlunde normale, ville de også kunne forstå det.
Jeg tror heller ikke mange af dem, der nu hader mig, ville finde sig i, at en kat ødelagde deres ting.
Men så længe det ikke går ud over dem…

Selv den nabo som jeg kom meget hos tidligere er nu begyndt, at komme sammen med naboen med den, nu tror jeg, tidligere kat, selv om jeg havde fået, at vide at de var så meget uvenner, at en forsoning var umulig.
Han finder sig ikke i noget, han har tidligere truet med, at hans hund knækker halsen på evt. katte der kommer ind på hans område.
Men af en eller anden grund, er folk bange for ham, så de sige bare; ja og amen. Men han har det hele i munden.
Der er ikke noget som en fælles sag (at hade mig) til, at bringe folk sammen – og datteren som er kommet meget hos os (da min mor levede) giver mig onde øjne nu.

Man tror man kender folk, men nej.

 

Farum Midtpunkt

Vi flyttede ind i Farum Midtpunkt i 1978.
Det var et fredeligt sted med legepladser på de opvarmede gangstrøg (det er de ikke mere).
Der var også en madklub, hvor 2 lejligheder lavede mad til alle, som blev spist i fællesrummet.
– der var altid fuldt hus.
Der blev lavet forskellige arrangementer; husker selv, at jeg stod på gangstrøget og passede en stand
med “at kaste til dåse”. Der skulle samles penge ind til noget, jeg ikke kan huske nu.
Man legede nede i parkeringskælderen (den ligger faktisk ikke i kælderen).

Parkeringskælder og lejligheder

 

Der er mange legepladser og grønne områder
Der var også en lille købmand i bebyggelsen (nærbiksen). Den var ejet af en mand der hed
Overgaard.

Farum Midtpunkt set fra blok 32 mod vestblokken.

 

Der er også et indkøbscenter tæt på (Farum Bytorv).

Farum Bytorv før den blev ødelagt med en overdækning i 1993

 

Ja, det var et meget rødt sted.
Kendt for, at det var intellektuelle der flyttede ind.

I 1980’erne begyndte der så småt at komme indvandrere til Farum Midtpunkt,
mest fra de muslimske lande.
Derefter begyndte det, at gå ned af bakke for Farum Midtpunkt.

Første gang jeg oplevede den stigende muslimske herrementalitet i Farum, var da jeg gik på
Paltholmskolen.
der var en gruppe tyrkere som gik rundt på gangene i skolen og generede eleverne. Lederen af denne
bande hed Metin. Der blev ikke grebet ind overfor denne bande.
– sikkert af samme grunde som nu; over hele Danmark.
Senere kan jeg huske, at jeg spillede bold med en tyrkerdreng fra min blok, han skød konsekvent
bolden ind i cyklister (også med børn bagpå), og fodgængere der kom forbi, så de var ved at falde af
cyklen. Pudsigt nok var der ikke nogen der turde sige noget.

I 1990 skulle midtpunktet renoveres.

En mand spuler beton af, så man kan undersøge jernarmeringen

 

I 1990’erne havde vi en invasion af faraomyrer, en invasion jeg hellere ville have end den muslimske.
Myrerne blev klaret med kræmmerhuse i hjørnerne, med gift i. Hvorimod muslimerne blev flere og flere.

Der var en bande af indvandrere som lavede ballade, og man kunne se deres tags forskellige steder.
Nogle blokke skulle man helst undgå.
Det begyndte også at blive farligt, at opholde sig i parkeringskælderen.

Spindeltrappe fra parkeringskælder

 

Vi boede i blok 32, som var en såkaldt gennemgangsblok. Når folk, hurtigt eller tørt, skulle fra den
ene ende af midtpunktet til den anden, gik de igennem blokkene.
Så der var også meget “drive by” ballade hos os. Hvis tingene ikke var boltet fast, så blev de
stjålet, og ellers ødelagt.
Jeg lavede en statistik over hvem der ødelagde og stjal mest hos os, og kom frem til at det var 90%
indvandrere.
– Du undre dig nok over hvordan jeg ved det?! Jeg havde et videokamera ved hoveddøren. Du bliver sikkert
også glad for at hører, at en nabo som var blevet filmet i en udåd meldte det til politiet, og jeg
fik en bøde på 1000 kr.
– Nu kunne de kriminelle fortsætte uden, at blive opdaget. Kameraet havde ellers næsten stoppet
balladen – Men Danmark er jo de kriminelles himmerige.

Gangstrøg i blok 32 i 1990’erne

 

I 2002 skulle terrasserne plus døre og vinduer renoveres.

Nye terrasser plus døre og vinduer.

 

Senere pga. den stigende ballade og brande (det begyndte med tomme barnevogne), Blev det besluttet at
hyre et vagtværn. Det skulle kører i 1 år, og kostede 1 million kroner.
Vagtværnet bestod af 2 muslimer, den ene i kjortel og sandaler, hvilket gjorde ham uegnet til at løbe
en evt. gerningsmand op. Den anden fuld af undskyldninger som; “Nu er det jo en ghetto vi bor i..” –
altså vi måtte acceptere at der var ballade.
Vi fik et telefonnummer som vi kunne ringe til, hvis der var problemer.
– Jeg ringede et par gange, men da det tog dem 45-60 min. at komme, holdt jeg op med det.
Det viste sig senere, at de ikke ville sige hvem ballademagerne var, fordi de ikke ville angive
“deres egne”.
Så det hjalp selvfølgelig ikke på problemerne, og der blev spildt 1 million kr.

Balladen blev værre, og man kunne ikke gå på gangstierne uden, at blive chikaneret af grupper af
indvandrere. De sparkede til ens hund, de kaldte min mor luder, og havde en generel truende adfærd.
Folk blev overfaldet på gangstrøgende. Min bil blev smadret, så jeg var nødt til at leje et bur til
den. Men der var ikke mange bure, så alle kunne ikke få et.

Pga af brandfaren måtte handicappede ikke have deres el-scootere stående ved deres hoveddør mere.
De skulle ned i parkeringskælderen, eller cykelrummet der lå i den ene ende af blokken.
Hvis man boede i den modsatte ende betød det en tur igennem 4 tunge branddøre. Og der var kun elevator i
vestblokkene (De 3 A,B og C blokke ved Frederiksborgvej; se kort).
Lejlighederne der lå på gangstrøgene (uden trappe), blev kaldt handicapvenlige da vi flyttede ind.
– men det fik multikulturen ødelagt.

Kort over Farum Midtpunkt

 

Nu er nærbiksen også overtaget af en indvandre.
– med “spændende” tyrkiske varer.

Der har været mange flere episoder med indvandrere end beskrevet her. Jeg har mange gange været på
kant med diverse udenlandske ballademagere, og der har været meget chikane og hærværk mod os.

Vi flyttede fra Farum Midtpunkt i 2007.