RSS

Tag-arkiv: multikulturelle

Rygning

Vi husker vist alle dengang det var tilladt, at ryge overalt.
Heldigvis er det ikke sådan mere, selvom mange rygere tror det.

Dengang blev der også røget i indkøbscentre. Husker jeg var i Lyngby Storcenter, og sad på en bænk og
ventede. Selvfølgelig kom en statsnarkoman og satte sig ned ved siden af mig, og tændte en cigaret.
Jeg beklagede mig, da jeg hverken kan lide eller tåle tobaksrøg.
Personen sagde, at der ikke stod nogle steder at man ikke måtte ryge.
Nej, der stod heller ingen steder, at man måtte.
Den manglende skiltning fortolkede vi ikke helt på samme måde.
Der stod heller ingen steder, at jeg ikke måtte pisse i hjørnet.
– Så det gjorde jeg…

Nej, selvfølgelig pissede jeg ikke i hjørnet, jeg er (til forskel for rygerne) dannet, og tænker på mine
medmennesker som ikke skal træde i, og lugte til mit pis, selvom det er sterilt.

Det var også dengang, man som ikkeryger fik et bord på en restaurant lige ved siden af en ryger.
Bordet var til ikkerygere, men det hjalp ikke så meget når der kun var en lav skærm imellem bordene.
Nogle gange var der ikke engang en skærm.

Jeg var i biografen, og en person begyndte at ryge ved siden af mig.
Jeg tænkte på, at råbe “Brand”, men det ville nok være faldet tilbage på mig selv, da rygerne var fredet
i klasse A. Jeg har ikke været i en biograf siden.

Man står som regel alene, når man siger til en ryger at det ikke er tilladt at ryge.
Selv hvis der er nogle der ikke ryger til stede, så hjælper de ikke. Mange gange tværtimod; så begynder
de at holde med rygeren. Måske en mild form for Stockholmsyndrom.

Det er som bekendt forbudt, at gøre børn fortræd. Medmindre man er ryger.
Og det er så smart; man kan ikke se på barnet, at han/hun bliver ødelagt indvendigt.
Jeg ser tit folk med en barnevogn have en smøg i gabet. De tænker ikke på (eller er ligeglade) hvilke
konsekvenser det kan få for barnet senere.

Jeg har opholdt mig meget på Lungekirurgisk afdeling på Rigshospitalet, i forbindelse med min mors
sygdom.
De fleste patienter på den afdeling er rygere eller eks-rygere.

Der var blandt andet en person der havde fået fjernet en lunge, men han fortsatte med at ryge.
– hvor dum er man så?!

I venteværelset til røntgenundersøgelse sad der flere fra afdelingen der skulle fotograferes.
Da en patient blev kaldt ind, tabte han en pakke cigaretter, som han skyndte sig at gemme igen.
– spade!

Der kom også folk til forundersøgelse, som man ikke kunne operere på, de blev så sendt videre.
Det kunne f.eks. være folk med små-cellede lungekræft, som man som regel ikke kan operere for.
Jeg snakkede med mange af dem, og de var næsten altid rygere eller eks-rygere.
– og de ville ønske, at de aldrig havde røget.

I disse multikulturelle tider, kommer der her er et multikultiaspekt:
Der var en muslimsk patient, som drev sin medpatient på stuen til vanvid, fordi hele familien sad og
larmede hele dagen så han ikke kunne sove.
Der var konstant ca. 8 personer, og de mente at den frugt der stod fremme til patienterne også var til
dem. De fik hurtigt tømt skålene.
Aftensmaden gav muslimpatienten til sin kone, og en dag kom han ud for at hente mere mad, men det var
slut. Han brokkede sig, som kun en muslim kan, og fattede vist aldrig, at der ikke var nok mad når han
også fodrede konen af.
Der var dog noget svinekød tilbage – men så sulten var han vist heller ikke.

Nu vi er ved hospitaler, så er de jo røgfri nu – på hele hospitalets område -.
Det skider rygerne på, ikke nok med at de står udenfor og ryger hvor det ikke er tilladt, de stiller
sig lige foran indgangene.
Selv ved indgangen hos onkologisk afdeling på Næstved Sygehus står folk og ryger, så folk med diverse
kræftsygdomme lige skal igennem en omgang røg for, at komme til behandling.
Hospitalsledelsen ved det godt, men de gør ikke noget ved det.

Rygning er som religion; det skal holdes langt væk fra det offentlige rum.

 
Skriv en kommentar

Skrevet af på 7. september 2012 i Pestilenser

 

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Chikane

Denne historie går ca 4 år tilbage.

Alle forbryderne (jo, børn kan også være forbrydere) i historien, er fra mellemøsten.

Min mor var ude, at gå med hunden.
En gruppe børn i alderen 5-12 år råbte efter, og forfulgte min mor.
– som havde en motorisk sygdom, så hun til tider var dårligt gående –
hun blev utryg og ringede til mig.
Jeg fik så fat i dem og sagde, at jeg ville snakke med deres forældre.
Vi gik så hen hvor nogle af børnene boede,
og manden i huset kom farende ud som trold af en æske, og begyndte at tage kvælertag på
mig, truede mig, og sagde jeg havde slået børnene.
Jeg prøvede, at tale stille og roligt uden held.
Han ville hente andre, for som han sagde; hvis jeg ville have problemer, så skulle jeg få det.
Konen truede også – så vi gik.

I min barndom, kunne man sagtens gå til forældrene hvis børnene havde lavet noget lort.
Men i dag skal man ikke sige noget om poderne, så får man en skideballe.
Måske derfor børn er så uopdragne idag, de ved de bliver beskyttet derhjemme.

Dagen efter var det så spredt til andre børn i kvarteret, så de sad og var meget
truende udenfor vores lejlighed et par timer.

Nogle dage senere, blev der så kastet sten efter vores lejlighed og bil, det var så
igen de børn jeg havde fat i, plus nogle nye.
Jeg fik fat i den ene – som sagde at det var pigen der var med til, at chikanere min
mor (hende hvis far, der tog kvælertag på mig) der havde lokket hende.
Vi gik så over til deres forældre igen, klog af skade havde vi denne gang et lille hold
af mennesker med.
Vi snakkede med moderen, men hendes børn var (selvfølgelig) uskyldige – selvom vi havde
set dem gøre det –
Derefter gik vi over til den nye piges mor, som var til at snakke med – så hende hørte
vi ikke fra mere. (De er flyttet nu).

Et par dage senere gik min mor med hunden forbi den lejlighed, hvor børnene der sad
truende foran vores lejlighed boede, De råbte efter hende.
Senere på dagen sad de igen udenfor vores lejlighed, og holdt øje med os, og pegede hen mod os hele tiden.

Jeg meldte sagen til politiet, de frarådede mig at gå videre med det, fordi det kunne
så blive værre for os (jeg tror også politiet var lidt nervøse). Men jeg ville melde
det – det er vel stadig ulovligt, at kvæle folk – Men politiet ville ikke gøre noget.
Jeg skulle nærmest tigge dem, om de i det mindste ikke ville ringe til forbryderen, og det
gjorde de så.
– Politiet kan ellers godt være hurtigt ude, hvis folk bruger en tegning som (åbenbart) er forbudt,
i disse dejlige multikulturelle tider.
– tegning vs. kvælning, det burde være ligetil, men nej.

Vi har boet i en ghetto, og kender godt til problemet (troede dog ikke der var nogen her).
Vi blev chikaneret dagligt, og der blev lavet hærværk på vores bil og hoveddør.
Har meldt det til politiet nogle gange, men de var ligeglade.
Selv en søndag hvor jeg var ved, at blive overfaldet, sagde politiet, at jeg skulle ringe til lokalstationen
når den åbnede om mandagen.
– Det var grunden til, at vi flyttede.

– Det danske politi er ubrugeligt. Og de er hunderædde for de umennesker.

 
2 kommentarer

Skrevet af på 6. juli 2012 i Naboer, Politi

 

Tags: , , , , , , , , , ,