RSS

Tag Archives: mobning

Mobbere har brug for hjælp

Jeg blev standset af en person, i Ringsted (lorteby), fra Red Barnet.
Det var vist ikke længe siden, han selv havde været et barn.
De kører en kampagne om at stoppe mobning i skolerne, en god idé som jeg kunne have haft brug for da jeg gik i skole, men dengang var man ligeglade med børn der blev mobbet.
Ja, jeg blev sågar også mobbet af nogle af lærerne. Gode tider.

Han syntes at jeg skulle betale 5 kr om dagen for at støtte mobbeofre, og her faldt kæden af, også mobberne. Red Barnet mener, at dem der ødelægger livet for andre børn også er ofre.
Venstreorienteret bavl!

Jeg måtte flytte skole flere gange pga. sådan nogle dårligt opdraget sataner.
Af en eller anden mærkelig grund, er det altid ofret der skal flytte skole, ikke mobberen. Hvilket så fortæller mobberen, at det han eller hun gør er helt i orden.
Det er også en af grundene til at jeg har haft angst og depression det meste af mit liv.
Jeg blev mobbet i skolen fordi jeg var meget stille, så jeg var vel et nemt offer.

Han spurgte om jeg var over 28 år gammel så jeg kunne blive skrevet op til, at hjælpe børn der terrorisere andre mennesker. Sjovt, han troede jeg var under 28 år. Så lavt er jeg ikke blev gættet til, siden jeg var under 28 år. Hvis nogen undrer sig så er jeg 50 år.

Jeg sagde til Red Barnet barnet at jeg ikke vil støtte mobbere, de skal smides ud af skolen.

Han kæmpede en brav kamp for at overbevise mig, men ingen penge til Red Barnet fra mig.

Desuden kan jeg ikke lide børn.
Og, jeg vil aldrig støtte Red Barnet, med så meget som en krone alligevel.

Mange børn er blevet ødelagt af folkeskolen, som ikke er andet en hjernevask for at få medgørlige borgere der gør som de får fortalt, og ikke stiller spørgsmåltegn ved noget. Man lærer jo ikke noget som man kan bruge til noget i det virkelige liv, som at købe et hus, ernæring (ordentlig ernæring, ikke det som bliver anbefalet), forsikringer m.m.
Bevares man lærer måske at læse og regne. Jeg kunne læse før jeg kom i skole, så det var ikke nødvendigt for mig, at spilde 10 år af mit liv på at sidde i et lummert klasseværelse. Regning er også hurtigt lært.

Reklamer
 
Skriv en kommentar

Posted by på 18. maj 2018 in Skolen

 

Tags:

Jeg har ikke ret til at bo på Kristoffersvej

Jeg skal flytte fordi min nabo ikke mener jeg har ret til, at bo her.
– og de bestemmer her på Kristoffersvej.

Derfor kom flyttemanden (som var en dame) forbi for at aflevere nogle kasser.
Jeg hørte godt, at der blev talt og grinet inde ved naboen (vejmafiaen).
Men var ligeglad.

Straks efter at hun var kørt, gik den falske kælling der kommer hos min anden nabo (ham der forgifter min kat), ind til vejmafiaen.
Der kom også andre naboer til for, at høre den gode nyhed.

Grunden til at jeg kalder hende falsk er fordi da hun kom hos mig, pga. et løfte til min mor (godt hun ikke kan se hvordan hun opfører sig nu), kunne hun ikke fordrage vejmafiaen. Hun sagde tit, at de ikke er normale, og hun aldrig kunne finde på, at stå og tale med dem.

Men nu står hun og taler med dem, ikke bare taler, men sladrer om mig.

Jeg ved ikke hvorfor hun er blevet så ond, vi skiltes rimeligt fredeligt.
Her er den sidste SMS-tråd fra mig og hende. Det var i 2014:

Mig (5/11):
Jeg forstår ikke hvorfor du bliver ved med, at komme når du i virkeligheden ikke har lyst.

J. J. (5/11):
Det har jeg da også men har været syg mik

Mig (5/11):
Ok. Men udover, at der bliver længere tid imellem besøgene, så er du også ret præcis. Hvis lysten var der ville det være oftere og mere sporadisk. Det er ikke venskab – det er ikke engang bekendtskab.

J. J. (5/11):
Okay ja hvis det er sådan du har det så lader jeg vær med og komme . Men det var ikke meningen det skulle tolkes sådan

Mig (5/11):
12 besøg om året! Det er svært, at tolke det anderledes. Så ja, det ville være ærligst at stoppe.

J. J. (5/11):
Okay så lader jeg vær mik

Mig (5/11):
Du kan bare smide min nøgle i postkassen.

J. J. (5/11):
Okay

Der står ikke noget hun kan blive sur over, at hun behøver, at bagtale mig nu.
Hun bliver selvfølgelig også indoktrineret af min nabo (ham der forgifter min kat), og hans datter (ven med datteren til vejmafiaen).
Så det kan måske forklare hvorfor hun har taget den drejning.

Det var ellers den helt store dag for dem. Ikke længe efter gik vejmafiaen og en anden nabo (ham der bor på lossepladsen) frem og tilbage udenfor, og kiggede ind til mig. De ledte nok efter andre de kunne fortælle nyheden; at det er lykkedes for dem at få mig til at flytte. Som det er lykkedes for dem 2 gange før (med andre naboer, selvfølgelig).

Der bliver nok festet igennem. Mon jeg er inviteret?

Jeg forstår ikke at boligselskabet tillader en familie at slippe afsted med den slags. Men de er vel glade for, at jeg flytter, så de slipper for mine klager. For tænk hvis de skulle give vejmafiaen et ultimatum. Det er da nemmere at lade ofret sejle sin egen sø, til man flytter.
Det bliver forøvrigt dyrt for mig. Mon jeg kan sende regningen til naboen.

Det tog boligselskabet 4 måneder, at sige til dem at de skulle stoppe chikanen mod mig. Jeg levede i et helvede i de 4 måneder.

Chikanen stoppede også for en kort bemærkning, men er så småt begyndt igen. Måske har nogle af deres håndlangere ikke fået beskeden.
Men som jeg ser det, så var det naboen der vendte mange imod mig herude ved, at skrive løgne på facebook, og så er det også naboens ansvar, at stoppe det.

Det minder mig om da jeg blev mobbet i skolen, da var det også mig der skulle skifte skole ikke mobberen. Man belønner dårlig opførsel.
Og det gentager sig når man er voksen; ikke så mærkeligt når man lærer det i skolen.

Læs om mine problemer med vejmafiaen på denne blog eller HER.

Der er virkelig noget galt i Danmark.

 
1 kommentar

Posted by på 3. oktober 2015 in Boligselskab, Nabo fra helvede, Naboer

 

Tags: , , , , ,

Mobning

Da jeg flyttede til Farum i 1978 var jeg 11 år, og skulle starte på Paltholmskolen.
Jeg har ikke nogle billeder af Paltholmskolen, fordi jeg ikke tog mange billeder dengang.
Men her er nogle hvor man kan ane den:

Tryk for, at forstørre

 

Tryk for, at forstørre

 

Det er aldrig sjovt, at skifte skole, jeg havde allerede prøvet det en gang, da vi flyttede fra Tårnby på Amager, til Rønde i Jylland.
Jeg har ikke nogle billeder af Rønde Skole, kun et klassefoto, men her er et billede af mig, der sidder i skolegården på Korsvejens Skole.
Ca. 1975, jeg ved ikke hvad klokken var:

Korsvejens Skole (tryk for, at forstørre)

 

Jyderne er virkelig ubehagelige over for nye mennesker, og hvis man kom fra “djævleøen” som de kalder sjælland, så var den helt gal.
“Københavnere” som alle fra sjælland bliver kaldt derovre, bliver også sammenlignet med en fjæsing, de synes åbenbart vi alle ligner en fisk.

Københavner

 

Når man kommer til en ny skole er man interessant den første dag, men derefter er der frit slag.
Hvis man ikke opfører sig som flertallet er man mærkelig, og derfor må man mobbes. Flertallet var i min skoletid, som det sikkert også er i dag, børn der larmer og laver ballade.
– jeg var meget stille, og det må man ikke være.
Hvis jeg havde gået i skole i 40’erne ville jeg have været en mønsterelev.
Selv lærerne synes, at man er underlig, hvis man ikke opfører sig som en idiot, så det var mig der var et problembarn.

Nå, men det var ikke det jeg ville skrive om, men om Paltholmskolen:
Jeg opdagede hurtigt, at der var en person der blev mobbet meget, fordi han havde ganespalte (dengang måtte man vist godt sige hareskår).
Jeg begyndte så, at tale med ham, og vi blev venner, men det bevirkede bare, at jeg nu også blev mobbet ligeså meget som ham, fordi jeg var sammen med ham.
– ja, børn er nogle sataner.

Men vi forblev venner indtil jeg igen flyttede skole, netop pga. mobning. Jeg flyttede til Stavnsholtskolen (jeg har ingen billeder fra den skole).
Det var selvfølgelig ikke meget bedre, og her blev jeg også venner med nogle personer, som ikke var vellidt.
Så det startede forfra.
– og lærerne er ikke til meget hjælp, tværtimod, hvis man ikke er som de andre, så bliver man sendt til psykolog.

Jeg husker en klassens time, hvor en af “mønstereleverne”, sagde noget uforskammet om, en af dem de andre ikke må lege med.
Det var noget i stil med: “Hvad gør man hvis man kommer til, at sidde ved siden af personen, når han har fedtet hår, og derfor lugter?”.
Personen fik det selvfølgelig ubehageligt, han var nemlig til stede, og læreren; lad os kalde ham Jais, sagde ikke, at hun (ja, det var en hun) skulle opføre sig ordentligt, over for sine klassepersoner (kammerater er jo løgn).

På et tidspunkt flyttede en person, som jeg havde gået i klasse med på Paltholmskolen, til min nye klasse på Stavnsholtskolen.
Her syntes jeg godt, at skolen kunne have tænkt sig om, og sat ham i en anden klasse, det var lidt af et bet for mig, når jeg nu var flyttet væk fra netop det problem.
Det har altid undret mig, at det er mobbeofret der skal flytte skole, og ikke mobberen; Det er en blåstempling af dårlig opdragelse.

Det der får alle andre til, at mobbe med, sammen med den person der startede mobning, er selvfølgelig, at de er bange for at blive sat uden for det “gode” selskab; og måske selv blive mobbet.
Det ændrer sig ikke når man bliver voksen, et eks. er da jeg klagede over naboens kat, og de til sidst var tvunget til at aflive den (tror jeg, jeg har i hvert fald ikke set den siden den 29/3).
Jeg er nu forhadt af rigtig mange herude, selvom de ikke kender hele historien, eller kender mig, de har fået et eller andet, at vide på facebook, min nabo har mange “venner” på facebook, som bor herude.
De følger så trop for ikke, at miste status hos naboen.

Her er den rigtige historie om naboens kat:
Ingolf
Naboens Kat
Amerikansk Logik

Og lidt mere udførligt:
Ingolfs meritter

Jeg synes ikke den klage er urimelig, og hvis naboen havde været nogenlunde normale, ville de også kunne forstå det.
Jeg tror heller ikke mange af dem, der nu hader mig, ville finde sig i, at en kat ødelagde deres ting.
Men så længe det ikke går ud over dem…

Selv den nabo som jeg kom meget hos tidligere er nu begyndt, at komme sammen med naboen med den, nu tror jeg, tidligere kat, selv om jeg havde fået, at vide at de var så meget uvenner, at en forsoning var umulig.
Han finder sig ikke i noget, han har tidligere truet med, at hans hund knækker halsen på evt. katte der kommer ind på hans område.
Men af en eller anden grund, er folk bange for ham, så de sige bare; ja og amen. Men han har det hele i munden.
Der er ikke noget som en fælles sag (at hade mig) til, at bringe folk sammen – og datteren som er kommet meget hos os (da min mor levede) giver mig onde øjne nu.

Man tror man kender folk, men nej.

 
 

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,