Dekadence

Jeg var i Fakta.

Der var to kvinder foran mig i kassekøen, som talte meget højlydt til hinanden, og til kassedamen.
På et tidspunkt fortæller den ene, hvad en af hendes elever havde sagt til hende
– de var lærere, føj!. Eller som jeg siger: Indoktrineringskonsulenter.
Eleven havde sagt: “Sut mine løg”.
Den anden kvinde griner og siger, så skal han da lige, få sig et par.
Kassedamen spørger hvilket klassetrin det var?
Hun svarede: “7. klasse, sådan taler de til deres lærer i dag, i 7. klasse”, med et smil på læben.
Hun mumler samtidig noget med, at han skal da vist uden for døren, og et eller andet, og sådan taler man ikke til sin lærer”.

De fortsætter med, at tale samtidig med, at køen vokser.

Hvor mon eleven får den slags fra; kassekøen i Fakta måske!
Jeg synes ikke det var det rigtige sted til den samtale, et forældremøde havde nok været mere passende.

Der er virkelig sket et skred i folks opførsel i dag.
– man er en idiot, hvis man ikke vil have sine ting ødelagt, af sin nabos kat.
– Man siger “sut mine løg” i kassekøen, i dagligvarebutikker.
– børn har ingen respekt for voksne mere.
– forældre kan ikke finde ud af, at opdrage deres yngel mere.
– politikere har ingen ideologi mere, kun penge på hjernen.
– osv.

Da jeg var barn (med rystende ældrestemme), da tænkte man da lidt på hvordan man opførte sig, og hvis man ikke fik det som man ville have det, begyndte man ikke, at flæbe, og true som et lille barn; hvis man var voksen.

Lige for at slå det fast, så er det ikke det samme som, at tegne en for længst afdød (eller fiktiv) person fra middelalderen.

Det tog længere tid end 5 min. at handle i Fakta i dag.

 

Mobning

Da jeg flyttede til Farum i 1978 var jeg 11 år, og skulle starte på Paltholmskolen.
Jeg har ikke nogle billeder af Paltholmskolen, fordi jeg ikke tog mange billeder dengang.
Men her er nogle hvor man kan ane den:

Tryk for, at forstørre

 

Tryk for, at forstørre

 

Det er aldrig sjovt, at skifte skole, jeg havde allerede prøvet det en gang, da vi flyttede fra Tårnby på Amager, til Rønde i Jylland.
Jeg har ikke nogle billeder af Rønde Skole, kun et klassefoto, men her er et billede af mig, der sidder i skolegården på Korsvejens Skole.
Ca. 1975, jeg ved ikke hvad klokken var:

Korsvejens Skole (tryk for, at forstørre)

 

Jyderne er virkelig ubehagelige over for nye mennesker, og hvis man kom fra “djævleøen” som de kalder sjælland, så var den helt gal.
“Københavnere” som alle fra sjælland bliver kaldt derovre, bliver også sammenlignet med en fjæsing, de synes åbenbart vi alle ligner en fisk.

Københavner

 

Når man kommer til en ny skole er man interessant den første dag, men derefter er der frit slag.
Hvis man ikke opfører sig som flertallet er man mærkelig, og derfor må man mobbes. Flertallet var i min skoletid, som det sikkert også er i dag, børn der larmer og laver ballade.
– jeg var meget stille, og det må man ikke være.
Hvis jeg havde gået i skole i 40’erne ville jeg have været en mønsterelev.
Selv lærerne synes, at man er underlig, hvis man ikke opfører sig som en idiot, så det var mig der var et problembarn.

Nå, men det var ikke det jeg ville skrive om, men om Paltholmskolen:
Jeg opdagede hurtigt, at der var en person der blev mobbet meget, fordi han havde ganespalte (dengang måtte man vist godt sige hareskår).
Jeg begyndte så, at tale med ham, og vi blev venner, men det bevirkede bare, at jeg nu også blev mobbet ligeså meget som ham, fordi jeg var sammen med ham.
– ja, børn er nogle sataner.

Men vi forblev venner indtil jeg igen flyttede skole, netop pga. mobning. Jeg flyttede til Stavnsholtskolen (jeg har ingen billeder fra den skole).
Det var selvfølgelig ikke meget bedre, og her blev jeg også venner med nogle personer, som ikke var vellidt.
Så det startede forfra.
– og lærerne er ikke til meget hjælp, tværtimod, hvis man ikke er som de andre, så bliver man sendt til psykolog.

Jeg husker en klassens time, hvor en af “mønstereleverne”, sagde noget uforskammet om, en af dem de andre ikke må lege med.
Det var noget i stil med: “Hvad gør man hvis man kommer til, at sidde ved siden af personen, når han har fedtet hår, og derfor lugter?”.
Personen fik det selvfølgelig ubehageligt, han var nemlig til stede, og læreren; lad os kalde ham Jais, sagde ikke, at hun (ja, det var en hun) skulle opføre sig ordentligt, over for sine klassepersoner (kammerater er jo løgn).

På et tidspunkt flyttede en person, som jeg havde gået i klasse med på Paltholmskolen, til min nye klasse på Stavnsholtskolen.
Her syntes jeg godt, at skolen kunne have tænkt sig om, og sat ham i en anden klasse, det var lidt af et bet for mig, når jeg nu var flyttet væk fra netop det problem.
Det har altid undret mig, at det er mobbeofret der skal flytte skole, og ikke mobberen; Det er en blåstempling af dårlig opdragelse.

Det der får alle andre til, at mobbe med, sammen med den person der startede mobning, er selvfølgelig, at de er bange for at blive sat uden for det “gode” selskab; og måske selv blive mobbet.
Det ændrer sig ikke når man bliver voksen, et eks. er da jeg klagede over naboens kat, og de til sidst var tvunget til at aflive den (tror jeg, jeg har i hvert fald ikke set den siden den 29/3).
Jeg er nu forhadt af rigtig mange herude, selvom de ikke kender hele historien, eller kender mig, de har fået et eller andet, at vide på facebook, min nabo har mange “venner” på facebook, som bor herude.
De følger så trop for ikke, at miste status hos naboen.

Her er den rigtige historie om naboens kat:
Ingolf
Naboens Kat
Amerikansk Logik

Og lidt mere udførligt:
Ingolfs meritter

Jeg synes ikke den klage er urimelig, og hvis naboen havde været nogenlunde normale, ville de også kunne forstå det.
Jeg tror heller ikke mange af dem, der nu hader mig, ville finde sig i, at en kat ødelagde deres ting.
Men så længe det ikke går ud over dem…

Selv den nabo som jeg kom meget hos tidligere er nu begyndt, at komme sammen med naboen med den, nu tror jeg, tidligere kat, selv om jeg havde fået, at vide at de var så meget uvenner, at en forsoning var umulig.
Han finder sig ikke i noget, han har tidligere truet med, at hans hund knækker halsen på evt. katte der kommer ind på hans område.
Men af en eller anden grund, er folk bange for ham, så de sige bare; ja og amen. Men han har det hele i munden.
Der er ikke noget som en fælles sag (at hade mig) til, at bringe folk sammen – og datteren som er kommet meget hos os (da min mor levede) giver mig onde øjne nu.

Man tror man kender folk, men nej.

 

Det uduelige sundhedsvæsen

Dette er en forsættelse af mit tidligere indlæg: En historie fra det virkelige liv.
…

B skulle have en anden kørestol, der passede til hende, Det tog over en måned, fordi ergoterapeuten (lad os kalde hende Lone) fra Ringsted kommune skulle have ferie først, og hun ville med. Da kørestolen så kom, lavede kommunenisten ikke en skid, det ordnede personen fra kørestolsfirmaet. Senere da der skulle laves nogle justeringer på stolen, var hun ikke med; så det kunne godt lade sig gøre uden hende.
– Så B skulle sidde og få ondt i ryggen, i over en måned uden grund.

Den 6/9-11 søgte vi så en hæve/sænke vask da B sidder skævt, og får ondt i skulderen og ryggen,
hun kan heller ikke selv børste tænder og vaske sig i den stilling, hvilket er vigtig for genoptræningen.
Desuden spurgte M til et specielt sæde til bilen, så B ikke sidder og vipper, fordi hun ikke kan bruge sit ben, og sædet skal også kunne drejes.
Sædet lod kommunenisten som om hun ikke hørte, men vasken blev søgt.
Jeg har så ringet den. 5/10-11 til kommunenisten, og spurgt til vasken; hun sagde, at hun overhovedet ikke har kikket på sagen.

Det skal siges, at jeg har haft en kontrovers med kommunenisten, blandt andet om trappeliften, som vi jo har været nødt til selv, at købe.
Det har ikke været nemt, jeg har måttet sælge nogle af mine ting, og lånt penge rundt omkring, men det lykkedes.
Da hun så, at vi hade anskaffet liften blev hun lidt sur, da jeg sagde at jeg gerne ville søge om tilskud til den. Hun sagde, at nu når vi havde anskaffet den selv, måtte hun jo afslå et tilskud.
Det rettede hun senere til, at hun ville kikke på loven om reglerne, fordi hun ikke var sikker. Vi har ikke hørt noget videre om den sag.
Hun ville desuden også se hvordan vi brugte liften, før B kunne komme i betragtning!? Hvorfor? liften er købt og den virker, den eneste grund jeg kan se, er at hun vil ydmyge os.

Jeg har på fornemmelsen, at hun sylter vasken pga. kontroversen.

I November blev der så fundet nye metastaser i hjernen, og en ny blodprop. Desuden var der noget i lungerne.
B blev scannet 3 måneder før, og der var ingenting (hvis de har gjort det rigtigt, jeg tvivler). Men Onkologen på Næstved sygehus mente, at 3 måneder var en god tid til næste scanning.
– Det var alt for lang tid, hvilket jeg tror onkologen udemærket var klar over.

B skulle så på Rigshospitalet 1 December til en stereotaktisk strålebehandling (præcis stråling af svulsten). Det er kun 1 behandling.
Men først skulle B scannes igen, og fordi der nu var gået nogle uger, kunne man ikke bruge stereotaktisk stråling, fordi kræften havde bredt sig. Så det blev stråling af hele hovedet, og det skulle gives 10 gange.
B havde desuden også fået en tid til kemo 10 dage efter sidste stråling, pga metastaserne i lungerne.

For hver strålebehandling blev B mere, og mere træt. Ved den 8 behandling Mandag d. 12/12-11, kunne B ikke vågne op igen, B var helt bevidstløs.
Så lægerne besluttede, at aflyse de to sidste behandlinger, og køre B op på Onkologisk afdeling.
B vågnede op i løbet af aftenen, og næste dag ønskede B selv, at gøre strålebehandlingerne færdige. Så B blev på afdelingen til Onsdag (til meget ærgelse for personalet, da de gerne ville have B ud af vagten) hvor B efter sidste behandling skulle sendes til Holbæk eller Slagelse (Holbæk ville ikke have B, grunden kan læses i første del af historien).
Pga af B’s blodprop, kunne B ikke spise eller drikke flydende mad og drikke. Det skulle blandes op med noget fortykningsmiddel (Attylet).
M havde selv Attylet med, og forklarede personalet hvordan det skulle bruges (de anede ikke hvad det var), da B skulle flyttes til Slagelse næste dag, og M ville møde B på Slagelse, gjorde M alt klart, og skrev tydeligt hvilke piller B skulle have, og hvor meget attylet der skulle i mad og drikkevare.
Da B endelig dukkede op på Slagelse (Ambulancen var forsinket i 4 timer), havde B svært ved, at få vejret. B havde fejlsynket noget mad eller drikke, og det vil sige, at Onkologisk på Rigshospitalet ikke havde brugt Attylet, som jeg udtrykkeligt havde sagt var meget vigtigt. B havde ingen problemer med vejrtrækningen dagen før, og i det hele taget (Sygeplejerskene er komplet ligeglade).
Det var nok også grunden til, at B kom på Lungemedicinsk afdeling. Og som sædvanlig skulle M kæmpe for, at B kunne få sin livsvigtige medicin for sin Myasthenia Gravis, M skulle som tidligere, fortælle det til hver eneste nye sygeplejerske der kom med piller – skriver de ikke noget op?!

M passede stort set B, hele dagen. Hvilket M gerne ville (og så ødelagde sygeplejerskene ikke noget så længe).
B havde ikke kræfter til, at hoste det op, B havde fået i lungerne på Rigshospitalet, og var meget træt hele tiden.

På et tidspunkt fik B antibiotika i drop, og M vidste ikke, at når posen var tom, så bliver der trukket blod op i slangen. Så M ringer efter en sygeplejerske.
Hun fjerner droppen, og da hun går siger hun surt: “Det var ikke meget, at komme efter”.

Den 21/12-11 skulle M på apoteket, efter medicin til B, og kunne først kommer ved 11 tiden. Da M kommer er B’s vejrtrækning blevet meget dårligere, og det viser sig, at en af sygeplejerskene havde givet B øllebrød med fløde! Er sygeplejersker dummere end de fleste? M havde sagt meget tydeligt, at B ikke måtte få noget flydende. Denne sygeplejerske mente ellers selv hun var meget kompetent, og sagde flere gange, at hun gik kun op i faget. Hun smed også M ud af værelset når hun skulle ordne noget ved B, og hver gang M kom tilbage var B helt ødelagt, og havde det dårligere. der var aldrig noget, når nogen af de andre sygeplejerske lod M blive.
Natten til d. 22/12-11 døde B.

Der var nu gået 4 måneder, siden vi havde søgt om en hæve/sænkevask, og vi havde stadig intet hørt. Kommunen har ellers en frist på 2 måneder.
Chefen for myndighedsenheden i Ringsted kommune (nærmere overformynderiet), holder hånden over ergoterapeuten der har syltet sagen – men det gør de jo, præcis ligesom sygeplejerskene og lægerne holder hånden over hinanden.

 

Skolen

Før de røde ødelagde skolen i midt 70’erne var det normen, at sidde stille og opføre sig ordentligt.
Jeg var meget stille i skolen; så hvis jeg havde haft min skoletid der, ville jeg have været en mønsterelev.

Men jeg gik i skole sidst i 70’erne og 80’erne, og derfor var jeg unormal, og skulle til skolepsykolog, så jeg
kunne ligne de andre elever; der råbte og skreg, og opførte sig som idioter.
Af samme grund blev jeg også mobbet meget, og skiftede derfor skole flere gange;
det har altid undret mig, at det er mobbeofret, og ikke mobberen der var tvunget til, at finde en ny skole.
Men lærene gjorde ikke noget, de mente jo det var min egen skyld, fordi jeg ikke var så udfarende.

Man kan se på ungdommen i dag, hvad det har medført af egoister der kun tænker på sig selv!

Nu har man jo ændret karakterskalaen, men det er stadig en komplet ubrugelig måde, at finde ud af hvad man har lært.
Jeg havde engang en lærer som, da hun blev spurgt sagde, at de elever hun ikke brød sig om, fik selvfølgelig lavere karaktere end dem hun kunne lide.
– udover det, var hun afskyeligt grim.
Jeg kunne heller ikke forstå, at den dårligste elev i klassen fik så gode karaktere.

Jeg husker engang i midt 70’erne, hvor alle børn skulle have undersøgt deres tænder, for tænk hvis bisserne ikke var helt lige; så fik man nakketræk på.
Alle skulle jo ensrettes og “hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære”.

Lad os få gjort op med alle de rødfascistiske lærer, som ødelægger normale børn!