BOSJ

Jeg har fået et brev fra Boliggalskabet Sjælløse:

“Angående chikanen af dig begået af din nabo og deres følgere på Kristoffersvej 248 i Ringsted.
Vi har i bagklogskabens klare lys set, at vi har gjort dig uret.
Vi, her i Boliggalskabet Sjælløse beklager at du er blevet chikaneret i 7 måneder, og derfor blev tvunget til at flytte.
Det burde selvfølgelig ikke have været dig der skulle flytte men derimod din nabo i nr. 250, og de beboer der har været med til chikanen burde have haft en påtale, og en advarsel.
Vi accepterer selvfølgelig heller ikke at en beboer forgifter andre beboers katte på katteejerens egen matrikel, som tilfældet var med din nabo i nr. 246.
Vi er meget skuffet over, at afdelingsbestyrelsen, og i særdeleshed formanden for denne, har haft vished om chikanen uden, at gøre noget. Vi vil tage en snak med hende.

Vi beklager at vi var passive, men det er nu engang nemmere for os hvis beboere der bliver chikaneret flytter.

Hilsen
Boliggalskabet Sjælløse.”

Link til hvad brevet referere til: Ingolfs meritter.
Eller læs om sagen på denne blog.

 

En stor tak til Kristoffersvej

Nu har jeg boet i min nye lejlighed i 2 måneder, siden mine tidligere naboer fik chikaneret mig til, at flytte.

Jeg vil gerne takke vejmafiaen og deres håndlangere på Kristoffersvej.
Selvom det er gået ud over mit helbred, pengepung og retfærdighedsfølelse, så er jeg glad for at jeg flyttede hertil.
Jeg havde nok stadig boet i forbryderkvarteret, hvis de havde ladet mig være i fred.

Det er et dejligt sted jeg bor nu.
Da der var en konstant larm på Kristoffersvej, får jeg næsten ondt i ørene af den stilhed der er her.
Og så er der varme i gulvet på badeværelset; det har jeg aldrig haft før.

Naboerne ser jeg ikke meget til, og jeg holder mig også væk fra dem.
Der kommer aldrig noget godt ud af, at komme venskabeligt sammen med sine naboer.
Jeg tror de fleste holder sig for sig selv her, hvilket passer mig fint.

Jeg er også glad for, at jeg er kommet væk fra Ringsted kommune. Det er en lorte kommune.
De ville bl.a. ikke hjælpe min mor, da hun blev lam i den ene side efter en blodprop.
Jeg havde mange diskussioner med de magtliderlige sataner.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke om min nye kommune er noget værd, det er den sikkert ikke, men tvivlen må kommme dem til gode.

Mit helbred var også blevet bedre…

Men Gud i det høje syntes åbenbart det gik for godt.
Min far fik hjertestop natten til søndag d. 10 januar og døde.
Han var frisk og altid på farten, så det kom som et chok.

 

Facebook

Nu når jeg ser tilbage på året, som har været et helvede pga. mine tidligere naboer.
Vil jeg lige give facebook en del af skylden.

Fanden har opfundet de sociale medier, og facebook er den værste.
Asociale folk kan hurtigt samle en masse umennesker til, ja, åbenbart hvad som helst.

Facebook er en kult, det er kun venner (?) og brugere der kan se hvad der bliver skrevet.
Så jeg kan ikke se hvad min tidligere nabo (vejmafiaen) skrev om mig. Men jeg kunne mærke konsekvenserne.
Hvorimod denne blog er åben for alle.

Jeg er normalt ikke på facebook, men måtte åbne en konto da jeg skulle finde beviser på, at det var naboens kat der ødelagde mine ting.
Jeg kunne stadig kun se det der var offentligt. Der er en stor del af internettet der er lukket land, selvom der måske kunne være nogle brugbare oplysninger imellem alle selfierne, og de latterlige kommentarer.
Internettet er faktisk beregnet til fri adgang for informationer.
– ikke så meget mere med alt den censur, og selv-ditto der er kommet i kølvandet på invasionen af dem-du-ved-nok.

For at blive ved min tidligere nabo (vejmafiaen), så kunne jeg se at møgkællingen hele tiden tog nye profilbilleder, og hver gang er der en stribe kommentarer med “flot”, “du er smuk” og lign.
Det viser hvor falske folk er, fordi, er der noget hun ikke er, så er det smuk eller flot.
Hun ligner en mellemting mellem SvampeBob Firkant og en havnearbejder.
Hr. vejmafia er heller ikke noget, at skrive om, og slet ikke efter han fik nye hipsterbriller.

Ligeså deres datter, der er opkaldt efter en tegneserie (hun er sgu også en tegning), hun poster hele tiden nye profilbilleder, med trutmund og for meget klovnemaling, og der er selvfølgelig de sædvanlige kommentarer om hvor smuk hun er (endnu en løgn). Særligt nyskabende er det ikke.
Jeg tror der ligger en flise og venter på hende, inde på Vesterbro.
– hun kan dog ikke forlange særlig mange penge…
På den anden side, så bliver hun jo så nødt til at lægge telefonen fra sig; det går virkelig ikke!

Man ved aldrig hvad folk tænker om een før tingene går skævt, men så får man det også, at vide.
Jeg har selv været ude for falsk smiger for senere, at få en skraldespand i hovedet.
Alt hvad der tidligere er sagt, har været løgn.
Hvem har brug for den slags mennesker i sit liv; ikke mig.

Derfor er mit motto: Stol ikke på nogen!

Desværre er alting syltet ind i facebook så man snart skal være medlem af kulten for, at købe en liter mælk.

Det var faktisk godt, at mine tidligere naboer fik drevet mig væk fra Kristoffersvej.
Her hvor jeg bor nu er der dejlig fredeligt. Lejligheden ved siden af står tom, så der er så stille så man næsten får ondt i ørene.
Det kan selvfølgelig hurtigt ændre sig, hvis der kommer en nabo, der ligner nogen af dem fra det gamle sted.
Men jeg er optimistisk.
Jeg er dog stadig skuffet over boligselskabet måde, at håndtere det på.

Verden ville være et bedre sted uden facebook.

 

Hvad har jeg lært

Nu er jeg flyttet, og hvad har jeg lært af denne sag.

Jeg har lært, at politiet ikke hjælper når man bliver truet af sin nabo.
– men det vidste jeg i forvejen.

Jeg har lært, at normen nu om dage er, at folk synes det er helt i orden, at andres kæledyr ødelægger og generer andre (i hvert fald når det ikke går ud over dem selv).
Det undrer mig lidt, da jeg tit læser om folk der er sure over, at andres dyr kommer ind til dem.
Måske er det kun på Kristoffersvej, hvor jeg boede, at folk er så afstumpet.
– det er et røverkvarter; sort arbejde i stor stil, og socialbedragere.

Jeg har lært, at når man bliver chikaneret af sin nabo, og denne nabo skriver på facebook at alle i området skal chikanere een. Så får man ingen hjælp fra boligselskabet. Tværtimod, så er det den der bliver chikaneret der er til besvær.

Jeg har lært, at folk er nogle får, som hvis de får at vide på facebook, at de skal chikanere en nabo, så gør de det uden, at kende noget til den nabo eller historien bag.
– måske de er bange for det samme skal ske for dem; vejmafiaen er kendt for, at tvinge folk til at flytte, hvis de ikke retter ind.

Jeg har lært, at beboerbestyrelsen er ligeså korrupt som jeg havde forstillet mig, da de mener det er ok, at hele nabolaget chikanerer en beboer til at flytte. Men når nu vennerne skriver på facebook, må man jo rette ind.

Jeg har lært, at husordenen kun gælder for nogle, og selvfølgelig ikke for bestyrelsen og deres venner.

Jeg har lært, at jeg ALDRIG mere skal gå kommandovejen. Jeg ordner tingene selv. Hvis en kat igen ødelægger mine ting, får ejeren ikke en chance til, at gøre noget ved det.

Jeg har lært, at vejmafiaen bestemmer på Kristoffersvej. Og hvis man kommer i bad standing så stopper de ikke før man er flyttet.

Jeg har lært, at selvtægt belønnes, så det vil fremover være min fremgangsmåde.

 

Jeg har ikke ret til at bo på Kristoffersvej

Jeg skal flytte fordi min nabo ikke mener jeg har ret til, at bo her.
– og de bestemmer her på Kristoffersvej.

Derfor kom flyttemanden (som var en dame) forbi for at aflevere nogle kasser.
Jeg hørte godt, at der blev talt og grinet inde ved naboen (vejmafiaen).
Men var ligeglad.

Straks efter at hun var kørt, gik den falske kælling der kommer hos min anden nabo (ham der forgifter min kat), ind til vejmafiaen.
Der kom også andre naboer til for, at høre den gode nyhed.

Grunden til at jeg kalder hende falsk er fordi da hun kom hos mig, pga. et løfte til min mor (godt hun ikke kan se hvordan hun opfører sig nu), kunne hun ikke fordrage vejmafiaen. Hun sagde tit, at de ikke er normale, og hun aldrig kunne finde på, at stå og tale med dem.

Men nu står hun og taler med dem, ikke bare taler, men sladrer om mig.

Jeg ved ikke hvorfor hun er blevet så ond, vi skiltes rimeligt fredeligt.
Her er den sidste SMS-tråd fra mig og hende. Det var i 2014:

Mig (5/11):
Jeg forstår ikke hvorfor du bliver ved med, at komme når du i virkeligheden ikke har lyst.

J. J. (5/11):
Det har jeg da også men har været syg mik

Mig (5/11):
Ok. Men udover, at der bliver længere tid imellem besøgene, så er du også ret præcis. Hvis lysten var der ville det være oftere og mere sporadisk. Det er ikke venskab – det er ikke engang bekendtskab.

J. J. (5/11):
Okay ja hvis det er sådan du har det så lader jeg vær med og komme . Men det var ikke meningen det skulle tolkes sådan

Mig (5/11):
12 besøg om året! Det er svært, at tolke det anderledes. Så ja, det ville være ærligst at stoppe.

J. J. (5/11):
Okay så lader jeg vær mik

Mig (5/11):
Du kan bare smide min nøgle i postkassen.

J. J. (5/11):
Okay

Der står ikke noget hun kan blive så sur over, at hun behøver, at bagtale mig nu.
Hun bliver selvfølgelig også indoktrineret af min nabo (ham der forgifter min kat), og hans datter (ven med datteren til vejmafiaen).
Så det kan måske forklare hvorfor hun har taget den drejning.

Det var ellers den helt store dag for dem. Ikke længe efter gik vejmafiaen og en anden nabo (ham der bor på lossepladsen) frem og tilbage udenfor, og kiggede ind til mig. De ledte nok efter andre de kunne fortælle nyheden; at det er lykkedes for dem at få mig til at flytte. Som det er lykkedes for dem 2 gange før (med andre naboer, selvfølgelig).

Der bliver nok festet igennem. Mon jeg er inviteret?

Jeg forstår ikke at boligselskabet tillader en familie at slippe afsted med den slags. Men de er vel glade for, at jeg flytter, så de slipper for mine klager. For tænk hvis de skulle give vejmafiaen et ultimatum. Det er da nemmere at lade ofret sejle sin egen sø, til man flytter.
Det bliver forøvrigt dyrt for mig. Mon jeg kan sende regningen til naboen.

Det tog boligselskabet 4 måneder, at sige til dem at de skulle stoppe chikanen mod mig. Jeg levede i et helvede i de 4 måneder.

Chikanen stoppede også for en kort bemærkning, men er så småt begyndt igen. Måske har nogle af deres håndlangere ikke fået beskeden.
Men som jeg ser det, så var det naboen der vendte mange imod mig herude ved, at skrive løgne på facebook, og så er det også naboens ansvar, at stoppe det.

Det minder mig om da jeg blev mobbet i skolen, da var det også mig der skulle skifte skole ikke mobberen. Man belønner dårlig opførsel.
Og det gentager sig når man er voksen; ikke så mærkeligt når man lærer det i skolen.

Læs om mine problemer med vejmafiaen på denne blog eller HER.

Der er virkelig noget galt i Danmark.