Syge mennesker er en guldgrube

Det har lige været World Diabetes Day, og i den anledning var jeg inde og kigge på Diabetesforeningens hjemmeside.
Jeg var interesseret i at se hvad de anbefaler diabetikere at spise.
De havde en menu under opskrifter der hed “Man(d) skal jo have kød”.
Det undrede mig da det er bevist at kød, og animalske produkter generelt, er skyld i diabetes type 2.
Der er mange opskrifter på deres side med animalske produkter.
Så jeg skrev et brev til dem:

“Hej

I skriver på jeres hjemmeside:
“Mænd skal have kød. Det hører vi jævnligt i rådgivningen.

Og selvfølgelig skal mænd have kød.
Det skal kvinder og børn også. Men hvor meget kød har vi egentlig behov for?”

Dårlig rådgivning! Vi skal ikke have kød. Vi har overhovedet ikke brug for kød.
Animalske produkter er årsagen til diabetes 2.

Hvis børn drikker mælk fra en anden art end den vi tilhører (voksne bør slet ikke drikke mælk) så er der risiko for Diabetes 1 senere i livet.
Udover at der et væksthormon (IGF1) i som er kræftfremkaldende.

I burde vide dette, ellers se her:
https://www.youtube.com/user/NutritionFactsOrg/search?query=diabetes

https://nutritionfacts.org/?fwp_search=diabetes&fwp_content_type=video

Plantebaseret diæt har vist sig at kunne kurere diabetes 2.

Hvis i ikke ønsker at ændre på kurven for diabetes, så fortsæt med den rådgivning i giver nu.”

Jeg har ikke fået noget svar endnu, og får det sikkert heller ikke.

Angående væksthormonet IGF-1 der findes i mælk, og som vi selv producerer, så er det også skyld i at børn vokser mere
Vi producerer selv IGF-1 for at reparerer vores celler, når vi drikker mælk kommer der for meget IGF-1 ind i kroppen, og det gør at cellerne udvikler sig til svulster.
IGF-1 er også hormonet der får børn til at vokse fra små mennesker til store mennesker.
Det fik mælkeindustrien vendt til deres fordel ved, at sige at børn der ikke drikker mælk mangler noget, fordi de ikke vokser lige så meget, som dem der drak mælk.
– Jeg tror de fleste hoppede på den. Ligesom alle de andre løgne fra dem.

Helt normalt

Den 13 november stod der på DR tekstv:

“MINISTER VIL KNÆKKE DIABETES-KURVE
Den stigende diabetes-kurve skal
knækkes, så færre udvikler type 2-
diabetes, mener sundhedsminister Ellen
Trane Nørby (V).

Hun fremlægger i dag en ny national
diabeteshandleplan, med 12 konkrete
initiativer, skriver Politiken.

For eksempel skal antallet af folk med
type2-diabetes i alle kommuner opgøres,
så udviklingen kan følges tæt.

De seneste 20 år er antallet af
danskere med type 2-diabetes fordoblet.
Årsagen er flere overvægtige, inaktive
danskere og en ældre befolkning.

Flere syge skal opspores tidligere.”

Nemt, hold op med at spise animalske produkter.
Men Venstre (Ja, hele “folke”tinget) er jo et parti der tager parti for kød, mælk og æg-industrien.
Og mon ikke de støtter politikerne med en stor pose penge for at tale deres sag.
Hvad vejer tungest, penge eller sygdom? Altid penge.

Diabetesforeningen bliver bl.a. sponsoreret af Novo Nordisk.

Fra Diabetesforeningen 2013:

“Samlet udgør de 1,4 mio. kr. fra medicinaliundustrien mindre end 2,8 procent af foreningens samlede indtægter på 50 mio. kr”.

Hvorfor skulle Diabetesforeningen ønske at diabetes forsvinder, når det er så lukrativt.

Vi ser det også i kræftindustrien (ja, det er en industri).
Grunden til at man ikke har fundet en kur (eller har man), er fordi der er mange penge at tjene på at behandle folk, med bl.a. cellegift.
Og der kommer jo hele tiden nye kunder, fordi staten anbefaler folk at spise og drikke animalske produkter. Udover alt det andet skidt der tillades i vores fødevarer.

Lægerne er jo ikke særligt interesseret i at fange kræften tidligt, ellers ville de bruge scannerne meget mere.
Eller er det politikerne der ikke ønsker det?!
Og mænd kan ikke få undersøgt bl.a. deres prostata uden at der er symptomer, og så er det tit forsent. Bevares man kan få en PSA test (Prostata Specifikt Antigen) fra en blodprøve, men det er ikke en sikker metode.
Bedste metode er scanning og evt. en finger op hvor solen ikke skinner, men det er kun kvinder der bliver tilbudt alle mulige slags prøver, da kvinder er mere værd end mænd.

Der har været gode resultater med stoffet Laetril (vitamin B17) mod kræft, så gode så det blev forbudt at bruge i USA. Herhjemme har man vist aldrig taget det op.
Man kan få det fra bl.a. abrikoskerner. Der er Amygdalin i, som bliver til Laetril når man tygger dem.
Det udskiller også cyanid, så man kan blive forgiftet hvis man spiser over 60 kerner om dagen.
– så lad være med det.
Spis evt. en masse billig marcipan. Nej, lad også være med det, der er for meget sukker i.
Sukker er endnu en fødevare vores krop ikke har brug for.

Det er selvfølgelig blevet latterliggjort, og man forsker ikke i det.
Ligesom hvis man opfandt en motor der kan køre på vand, så ville man hurtigt blive gjort tavs, og ikke på den gode måde.

Det er lidt svært for dem, at forbyde abrikoskerner.
Der er også Amygdalin i kernerne fra æbler og fersken.

Kød står på WHO’s liste som:

“Processed meat is classified as carcinogenic to humans (Group 1)”.

DK: Forarbejdet kød er klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker (Gruppe 1).

Det er tobak og asbest også.

Og:

“Red meat was classified as Group 2A, probably carcinogenic to humans”.

DK: Rødt kød er klassificeret som gruppe 2A, der sandsynligvis er kræftfremkaldende for mennesker.

 

Bliv Veganer

 

Rigtige Venner

I 2009 spillede jeg sammen med en trio der hed Jumbers.

Jumbers til Træf Jyderup

Vi skiftedes til, at spille hos hinanden, hver 14 dag. De tog toget til mig i Ringsted, og jeg tog bilen ind til dem i København.

Når de kom her, hentede og bragte jeg dem altid fra stationen.
Når jeg var hos dem, kørte jeg en af dem hjem – det kunne godt tage op til en halv time igennem københavn i myldretiden.
– derefter brugte jeg en time på, at komme hjem; mere hvis der var meget kø.

Da min mor fik diagnosticeret kræft i lungen i 2010, havde jeg ikke lyst eller psykisk energi til, at køre til København, og troede, at det selvfølgelig
var i orden at spillesessionerne blev holdt hos mig, så længe min mor var syg.
Men nej, de ville ikke tage toget ind til mig hver gang! Det skal lige siges, at den ene havde faktisk bil, men ville ikke køre så langt.
Så derfor blev jeg nødt til, at stoppe samspillet med dem.

Senere har jeg så hørt, at de, når de bliver spurgt, siger, at jeg ikke gad spille med dem mere.

Nabozonen

Min mor og jeg boede sammen, og da vi flyttede til Ringsted i 2007 begyndte vi, at komme meget sammen med naboerne.
Specielt kom vi sammen med naboen lige inde ved siden af, som vi holdt forskellige komsammener med; rejedag (en dag om året hvor vi spiste rejemadder), grill”fest”,
fødselsdage, julemiddag, nytår m.m.

Jeg var den første til, at sætte julelys op udenfor, og året efter ville naboen også have julelys. Jeg hjalp ham med, at sætte det op, hvilket jeg gjorde
i flere år. Der er nu flere på vejen der er kommet med.

Julelys

Min mor fik tit besøg af en anden nabo der også kom inde ved siden af, og da min mor blev syg, spurgte hun hende om hun ville kigge ind til mig, hvis hun ikke
overlevede sygdommen – jeg vidste på det tidspunkt ikke, at der var lavet sådan en aftale.

Da min mor døde kom hun da også en gang om ugen. Først troede jeg, at det var fordi hun selv havde lyst. Men da der blev længere og længere imellem
besøgene, så det nu er hver 3. efterhånden 4. uge i en lille time af gangen, ved jeg, at det er pga. min mors ønske. Jeg har løst hende fra løftet, fordi
jeg føler, at hun gør det af pligt. Ellers ville hun nok komme oftere, og mere sporadisk.
Men indtil videre kommer hun stadig, men jeg skal have det stoppet.

Naboen (manden), holdt sig væk da min mor blev syg, ligeså da hun døde i 2011 (julen 2010 så vi dog hinanden, da havde min mor det godt, fordi lægerne havde
løjet, og sagt, at kræften var væk).
Efter min mors død, fik jeg en sjælden gang mad ind, og altid til jul, ellers ingen besøg.

Hvert forår sagde naboen til mig, at vi skulle have en grillfest på et tidspunkt, men det blev aldrig til noget. Men jeg så, at de nye naboer der var
flyttet ind overfor var til grillfest hos ham.
– Den sved lidt.

Denne nye nabo er nu i nabozonen, og de besøger tit hinanden. Jeg har været ude for, at hvis jeg stod og talte med naboen (da vi stadig var på talefod),
og den nye nabo kom, så blev jeg ignoreret og de gik væk, for at tale sammen.

Jeg er ikke i nabozonen mere, fordi min mor døde.

For nylig kom naboen så forbi for at tale, jeg stod ude i mit skur, og jeg spurgte ham om den nye nabo (lad os kalde ham Per) ikke var hjemme?
Han sagde: “Jo, hvorfor”.
Jeg svarede: “Fordi du er her”.

Ham hører jeg nok ikke fra mere, ikke at jeg hørte meget i forvejen. Men jeg kan ikke undgå, at se ham.
– Eller hører ham gør jeg, da han ikke kan finde ud af, at lukke en dør; 50 gange om dagen, og natten smækker han den skide dør.

 

Kræftsyge svigtes

Jeg læste på JP.dk d. 23/12:

“Kræftsyge skal kontrolleres mindre
Med næsten en kvart mio. danskere, der har haft kræft, er det nødvendigt at fjerne de faste kontroller,
mener regionerne. Kræftens Bekæmpelse støtter tankegangen.
…
Kontrollerne æder en masse ressourcer, og gruppen af mennesker, der har haft kræft, er stor,
og den bliver kun større i de kommende år.
…
I stedet for en kalenderstyret kontrol skal vi i mange tilfælde gå over til en mere patientstyret kontrol,
hvor patienten sammen med sin læge selv vurderer, hvornår det er tid.
Og så skal kontrollen til gengæld leveres prompte.”

Det er en uempatisk måde, at spare penge på.
Det er jo ikke noget nyt, at regionerne vil spare på de syge, man kan jo se hvordan sygehusene er blevet
ødelagt af besparelser.
Men det værste er, at kræftens bekæmpelse syntes det er en god ide, burde de ikke være på de kræftsyges
side?!

Kræft kan komme igen på under 3 måneder, og det er ikke noget der kan mærkes.
Når det kan mærkes, er det som regel for sent.
Så det er meget vigtigt, at der er regelmæssig kontrol. Jeg mener, at 3 måneder er for længe
ud fra egen erfaring. Tro ikke på onkologerne, de er ikke særligt dygtige her i landet.
– Faktisk burde mange af dem, ikke arbejde som læger (læs evt. tidligere blogindlæg).

Kræftbehandlingen er i forvejen ikke særlig god, her i Danmark.
Onkologerne siger f.eks, at det ikke betyder noget, hvis en lymfeknude er vokset med et par millimeter. Men
når det så bliver undersøgt 3 måneder efter, er den vokset endnu mere, og det har spredt sig uhelbredeligt.
– dette skete for min mor.
Konsekvensen for personen med kræft er mere sygdom, og måske livet, men lægen sker der intet med.
– han vil ovenikøbet lyve, hvis der bliver klaget.

Hvis man skal have stråler, er det nærmest børn der kontrollere strålekanonerne, de har nok lige fået en uges
kursus i systemet
– ikke særligt betryggende.

Det undre mig også, at kræftforskning er afhængig af privatindsamlinger. Det burde være staten der betaler
det, det koster.
Og jo, der er penge til det, hvis regeringen ikke brugte det hele på udlandet og ubrugelige
indvandrere/flygtninge (gæt selv hvilke).

Danmark havde engang et super godt sundhedssystem, men det er blevet ødelagt af diverse politikere igennem
tiden, i takt med udgifterne til flygtninge og indvandrere er steget.

Men politikerne skal jo nok sørge for sig selv, hvis de bliver syge.

 

Klage til Patientombuddet

Da jeg har klaget over den måde min mor blev behandlet på, har jeg nu fået papirerne med sygejournalerne,
og lægernes svar til klagen.
Her er historien:
1 : En historie fra det virkelige liv.
2 : Det uduelige sundhedsvæsen.
3 : Kampagne om blodpropper.

Det er lidt trist, at se hvordan lægen på onkologisk afdeling i Næstved, Lars Drivsholm, prøver at retfærdiggøre sig selv.
Han lyver også i sit brev til Patientombuddet.

Han skriver f.eks.

Jeg kan ikke bevise, at han har sagt det.
– men det gjorde han; ordret.

Han skriver også:

Men i journalen skriver han:

Så her kan det bevises, at han er uvederhæftig.

Fredagen i samme uge tager vi så til Næstved sygehus igen, og her er hvad lægen skrev:

Hun skriver, at vi var bekymret for, om der var ny metastaser – nej det var vi ikke, hun var scannet 5 uger tidligere, så det virkede utænkeligt.
Vi sagde, at vi troede det var en blodprop eller en hjerneblødning.
Så det var vores største bekymring; alle tegnene var der.
Og den med, at min mor havde brug for, at blive beroliget er noget vrøvl. Vi vidste der var noget galt.
Og hvorfor skriver hun i starten: “Pt. henvist af egen læge obs. apopleksi” Hvis der ikke var mistanke
om en blodprop eller hjerneblødning (apopleksi)!?
Netop fordi behandlingen med prednisolon ikke havde haft effekt, tydede det jo på at vi havde ret.

Om søndagen, hvor det går galt, på det tidspunkt er der ingen tvivl om at det var en blodprop eller
hjerneblødning, bliver hun kørt til Slagelse sygehus, ikke Roskilde sygehus som har forstand på den slags.

Jeg syntes det var underligt, at man ventede et helt døgn på at scanne, når der højst må gå 6 timer fra
skaden er sket, til man er i behandling.

Her er hvad akutlægen Rasmus Schou Christensen skriver til Patientombuddet:

Jeg gætter på at min mor ikke var en tur til Rigshospitalet værd.
Det er da også helt forrykt, at man lukker for scannerne.

Der står i mange af journalerne f.eks: “Pt. og dennes søn informeret om ovenstående og samtykker”.
Det må da være for, at få deres egen ryg fri, når de skriver sådan; Hvad er alternativet til ikke at sige ja
til lægernes planer? At der ingenting sker.
Jeg prøvede mange gange, at få dem til at lave diverse prøver, men det kunne da ikke rage dem mindre.
Man har ikke noget, at skulle have sagt som patient eller pårørende.

Nu venter jeg på en afgørelse hos Patientombuddet… Men jeg holder ikke vejret.

 

Det uduelige sundhedsvæsen

Dette er en forsættelse af mit tidligere indlæg: En historie fra det virkelige liv.
…

B skulle have en anden kørestol, der passede til hende, Det tog over en måned, fordi ergoterapeuten (lad os kalde hende Lone) fra Ringsted kommune skulle have ferie først, og hun ville med. Da kørestolen så kom, lavede kommunenisten ikke en skid, det ordnede personen fra kørestolsfirmaet. Senere da der skulle laves nogle justeringer på stolen, var hun ikke med; så det kunne godt lade sig gøre uden hende.
– Så B skulle sidde og få ondt i ryggen, i over en måned uden grund.

Den 6/9-11 søgte vi så en hæve/sænke vask da B sidder skævt, og får ondt i skulderen og ryggen,
hun kan heller ikke selv børste tænder og vaske sig i den stilling, hvilket er vigtig for genoptræningen.
Desuden spurgte M til et specielt sæde til bilen, så B ikke sidder og vipper, fordi hun ikke kan bruge sit ben, og sædet skal også kunne drejes.
Sædet lod kommunenisten som om hun ikke hørte, men vasken blev søgt.
Jeg har så ringet den. 5/10-11 til kommunenisten, og spurgt til vasken; hun sagde, at hun overhovedet ikke har kikket på sagen.

Det skal siges, at jeg har haft en kontrovers med kommunenisten, blandt andet om trappeliften, som vi jo har været nødt til selv, at købe.
Det har ikke været nemt, jeg har måttet sælge nogle af mine ting, og lånt penge rundt omkring, men det lykkedes.
Da hun så, at vi hade anskaffet liften blev hun lidt sur, da jeg sagde at jeg gerne ville søge om tilskud til den. Hun sagde, at nu når vi havde anskaffet den selv, måtte hun jo afslå et tilskud.
Det rettede hun senere til, at hun ville kikke på loven om reglerne, fordi hun ikke var sikker. Vi har ikke hørt noget videre om den sag.
Hun ville desuden også se hvordan vi brugte liften, før B kunne komme i betragtning!? Hvorfor? liften er købt og den virker, den eneste grund jeg kan se, er at hun vil ydmyge os.

Jeg har på fornemmelsen, at hun sylter vasken pga. kontroversen.

I November blev der så fundet nye metastaser i hjernen, og en ny blodprop. Desuden var der noget i lungerne.
B blev scannet 3 måneder før, og der var ingenting (hvis de har gjort det rigtigt, jeg tvivler). Men Onkologen på Næstved sygehus mente, at 3 måneder var en god tid til næste scanning.
– Det var alt for lang tid, hvilket jeg tror onkologen udemærket var klar over.

B skulle så på Rigshospitalet 1 December til en stereotaktisk strålebehandling (præcis stråling af svulsten). Det er kun 1 behandling.
Men først skulle B scannes igen, og fordi der nu var gået nogle uger, kunne man ikke bruge stereotaktisk stråling, fordi kræften havde bredt sig. Så det blev stråling af hele hovedet, og det skulle gives 10 gange.
B havde desuden også fået en tid til kemo 10 dage efter sidste stråling, pga metastaserne i lungerne.

For hver strålebehandling blev B mere, og mere træt. Ved den 8 behandling Mandag d. 12/12-11, kunne B ikke vågne op igen, B var helt bevidstløs.
Så lægerne besluttede, at aflyse de to sidste behandlinger, og køre B op på Onkologisk afdeling.
B vågnede op i løbet af aftenen, og næste dag ønskede B selv, at gøre strålebehandlingerne færdige. Så B blev på afdelingen til Onsdag (til meget ærgelse for personalet, da de gerne ville have B ud af vagten) hvor B efter sidste behandling skulle sendes til Holbæk eller Slagelse (Holbæk ville ikke have B, grunden kan læses i første del af historien).
Pga af B’s blodprop, kunne B ikke spise eller drikke flydende mad og drikke. Det skulle blandes op med noget fortykningsmiddel (Attylet).
M havde selv Attylet med, og forklarede personalet hvordan det skulle bruges (de anede ikke hvad det var), da B skulle flyttes til Slagelse næste dag, og M ville møde B på Slagelse, gjorde M alt klart, og skrev tydeligt hvilke piller B skulle have, og hvor meget attylet der skulle i mad og drikkevare.
Da B endelig dukkede op på Slagelse (Ambulancen var forsinket i 4 timer), havde B svært ved, at få vejret. B havde fejlsynket noget mad eller drikke, og det vil sige, at Onkologisk på Rigshospitalet ikke havde brugt Attylet, som jeg udtrykkeligt havde sagt var meget vigtigt. B havde ingen problemer med vejrtrækningen dagen før, og i det hele taget (Sygeplejerskene er komplet ligeglade).
Det var nok også grunden til, at B kom på Lungemedicinsk afdeling. Og som sædvanlig skulle M kæmpe for, at B kunne få sin livsvigtige medicin for sin Myasthenia Gravis, M skulle som tidligere, fortælle det til hver eneste nye sygeplejerske der kom med piller – skriver de ikke noget op?!

M passede stort set B, hele dagen. Hvilket M gerne ville (og så ødelagde sygeplejerskene ikke noget så længe).
B havde ikke kræfter til, at hoste det op, B havde fået i lungerne på Rigshospitalet, og var meget træt hele tiden.

På et tidspunkt fik B antibiotika i drop, og M vidste ikke, at når posen var tom, så bliver der trukket blod op i slangen. Så M ringer efter en sygeplejerske.
Hun fjerner droppen, og da hun går siger hun surt: “Det var ikke meget, at komme efter”.

Den 21/12-11 skulle M på apoteket, efter medicin til B, og kunne først kommer ved 11 tiden. Da M kommer er B’s vejrtrækning blevet meget dårligere, og det viser sig, at en af sygeplejerskene havde givet B øllebrød med fløde! Er sygeplejersker dummere end de fleste? M havde sagt meget tydeligt, at B ikke måtte få noget flydende. Denne sygeplejerske mente ellers selv hun var meget kompetent, og sagde flere gange, at hun gik kun op i faget. Hun smed også M ud af værelset når hun skulle ordne noget ved B, og hver gang M kom tilbage var B helt ødelagt, og havde det dårligere. der var aldrig noget, når nogen af de andre sygeplejerske lod M blive.
Natten til d. 22/12-11 døde B.

Der var nu gået 4 måneder, siden vi havde søgt om en hæve/sænkevask, og vi havde stadig intet hørt. Kommunen har ellers en frist på 2 måneder.
Chefen for myndighedsenheden i Ringsted kommune (nærmere overformynderiet), holder hånden over ergoterapeuten der har syltet sagen – men det gør de jo, præcis ligesom sygeplejerskene og lægerne holder hånden over hinanden.