RSS

Tag-arkiv: husordenen

Hvad har jeg lært

Nu er jeg flyttet, og hvad har jeg lært af denne sag.

Jeg har lært, at politiet ikke hjælper når man bliver truet af sin nabo.
– men det vidste jeg i forvejen.

Jeg har lært, at normen nu om dage er, at folk synes det er helt i orden, at andres kæledyr ødelægger og generer andre (i hvert fald når det ikke går ud over dem selv).
Det undrer mig lidt, da jeg tit læser om folk der er sure over, at andres dyr kommer ind til dem.
Måske er det kun på Kristoffersvej, hvor jeg boede, at folk er så afstumpet.
– det er et røverkvarter; sort arbejde i stor stil, og socialbedragere.

Jeg har lært, at når man bliver chikaneret af sin nabo, og denne nabo skriver på facebook at alle i området skal chikanere een. Så får man ingen hjælp fra boligselskabet. Tværtimod, så er det den der bliver chikaneret der er til besvær.

Jeg har lært, at folk er nogle får, som hvis de får at vide på facebook, at de skal chikanere en nabo, så gør de det uden, at kende noget til den nabo eller historien bag.
– måske de er bange for det samme skal ske for dem; vejmafiaen er kendt for, at tvinge folk til at flytte, hvis de ikke retter ind.

Jeg har lært, at beboerbestyrelsen er ligeså korrupt som jeg havde forstillet mig, da de mener det er ok, at hele nabolaget chikanerer en beboer til at flytte. Men når nu vennerne skriver på facebook, må man jo rette ind.

Jeg har lært, at husordenen kun gælder for nogle, og selvfølgelig ikke for bestyrelsen og deres venner.

Jeg har lært, at jeg ALDRIG mere skal gå kommandovejen. Jeg ordner tingene selv. Hvis en kat igen ødelægger mine ting, får ejeren ikke en chance til, at gøre noget ved det.

Jeg har lært, at vejmafiaen bestemmer på Kristoffersvej. Og hvis man kommer i bad standing så stopper de ikke før man er flyttet.

Jeg har lært, at selvtægt belønnes, så det vil fremover være min fremgangsmåde.

 
13 kommentarer

Skrevet af på 13. november 2015 i Boligselskab, Nabo fra helvede, Naboer, Politi

 

Tags: , , , , , , , , , ,

Nepotisme

Der er nogle mennesker her på vejen hvor jeg bor (jeg bor ikke vejen, men i en lejlighed ved siden af), der slipper af sted med alt.
Specielt én persom som bor på hjørnet, hans område ligner en losseplads:

Ikke meget galt

 

Der står i husordenen:

Husordenen som kun gælder for nogle

Bestyrelsen og boligselskabet går rundt 1-2 gange om året med en målepind for, at undersøge hækkens højde, og se om haverne er holdt, men de har forskellige briller på, alt efter hvilken bolig de kigger på.

Videre til lossepladsen;
Han bygger, uden konsekvenser, det ene efter det andet, selvom man skal have tilladelse til den mindste ændring.
– og hvis han har fået det, så er der noget der ikke stemmer.

Det sidste nye projekt er et kæmpe halvtag, som helt sikkert ikke er kosher.
Da jeg ikke bryder mig om uretfærdighed, skrev jeg til Boligselskabet  (ja, de er nok trætte af mig; men hvad skal man gøre):

Hej

I husker nok, at jeg fik nej til, at sætte en kattelem i døren?!
Prøv, at sætte det i relief, med hvad der bliver bygget på lossepladsen i nr xxx (tror jeg det er; på hjørnet).

Se vedhæftet, og fortæl mig så igen, at der ikke bliver gjort forskel på folk herude.

Jeg fik svar tilbage:

Vi kigger på sagen angående xxx, og retter henvendelse til beboeren.

Det er selvfølgelig løgn, de kigger ikke på en skid.

Jeg skrev igen (jeg er irriterende ikke?):

Hej

Ja, det kan i gøre som i vil. Bare i ikke blander mit navn ind i det, jeg har problemer nok med folk herude.
– i får travlt, hvis i skal have fat i alle, der bygger præriehytter herude.

Grunden til, at jeg skrev til jer, er fordi, der er en diskrepans mellem hvad folk får lov til, at lave herude (eller hvis de ikke har tilladelse, så er der i hvert fald ingen konsekvenser).
Og så de små ting, jeg spørger om jeg må lave, f.eks. en kattelem, eller et klart vindue i hoveddøren (ting som nemt kan ordnes ved fraflytning).

Hvis der ikke var den forskel på folk herude, så ville jeg være komplet ligeglad med hvad der blev lavet.

Lidt underligt, i er hurtige nok til, at komme efter folk hvis de ikke klipper hæk, eller samme, er 1 cm for høj.
– men alt det andet lader i fare, så det ligner klondike.

Jeg har så ikke hørt noget siden.

Den person der bor på lossepladsen, har boet her af to gange:
Den første gang rev han hækken op i haven, og brugte en gravko til, at grave haven op, han gravede helt ned til drænrørene, så der blev en sag ud af det.
Han ødelagde også sit skur, fordi han ville lave et voliere, så der blev savet store huller i væggen, og sat et bur op, udover det ,så havde han mini-zoo inde i skuret, med kaniner.
Jeg mener ikke han betalte en krone for det hærværk.
Han flyttede så væk et års tid, og selv efter det lort han havde lavet på den forrige lejlighed, så fik han en ny, som han nu er i fuld gang med, at ødelægge.
– hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, at han har venner i boligselskabet (og jeg ved ikke bedre).

Klondike

 
1 kommentar

Skrevet af på 8. maj 2015 i Boligselskab, Naboer

 

Tags: , , , , , , ,

Naboens kat

Naboens kat går ind i min lejlighed, og strinter (afmærker), hvis jeg ikke holder øje med døren, eller lukker den hver gang jeg går – hvilket er meget irriterende; og til sommer bliver det ulideligt.

Lidt om deres kat Ingolf; det er en hankat som ikke er kastreret eller mærket – selvom husordenen kræver det.
Husorden
Men både beboerbestyrelsen og boligselskabet er inkompetente og uduelige, da de har vidst det lige så længe som mig – siden 2007.
Ligesom de lukker øjene for dette: Klondike
Husordenen er åbenbart kun vejledende, for nogen; andre bliver der slået hårdt ned på.

Naboens indstilling til katten er, at den skal have lov til at gøre hvad den vil, og skal ikke kastreres, da det jo ikke er naturligt.
Hvorfor de ikke vil mærke den ved jeg ikke, men det er jeg også ligeglad med.

Da den strintede i mit soveværelse sidste sommer, gjorde jeg ikke noget. Men da den i januar strintede på min harmonika…

Min Harmonika

Min Harmonika. Værdi: 85.000.-

Da blev jeg sur, og da jeg kender deres holdning til deres kat, og jeg ikke taler med dem, fordi de er fuldstændig vanvittige, så skrev jeg en klage til boligselskabet:

Min nabo, nr xxx, har en hankat, som ikke er kastreret eller mærket.
problemet er, at den tit går ind i min lejlighed, når havedøren er åben.
I sommers strintede den i mit soveværelse, så der stank i flere uger, og i går tissede den på min harmonika, som har en værdi af 85.000.-
Den ramte bælgen som er lavet af bl.a pap.
nu stinker den, selvom jeg har prøvet, at vaske den, men man kan ikke vaske den ordentligt, da den ikke kan tåle vand, så lugten bliver nok hængende.

Jeg ved godt, at det lyder sjovt, og min nabo ville helt sikkert dø af grin, hvis han vidste det.
Men hvis de sørgede for, at deres kat var kastreret så ville jeg ikke have det problem. Reglerne er ikke til, at misforstå.

Måske kunne i gøre noget?

Normalt får man svar efter 5 dage, men de gad ikke, at svare så jeg måtte rykke efter 8 dage:

Det er ikke fordi jeg vil skynde på jer, eller jo det er det, da det er meget irriterende, at jeg ikke kan have min havedør åben, uden opsyn.
De 5 dage er overskredet, så er der noget nyt?

Medsender et klip fra husordenen:

Fra bosj hjemmeside:

OBS: Indtil videre, har naboens kat ødelagt min harmonika.
Og den er til stor gene.

Bosj.dk:

   Generelt

Dyrets ejer er ansvarlig for:

  •     At dyret passes på god og forsvarlig vis
  •     At dyret ikke er til gene for de andre beboere i dagligdagen
  •     De skader, som dyret evt. forvolder, uanset grunden til hændelsen

Men så skete der også noget.
Boligselskabet mente dog, at jeg skal have fat i politiet angående de ødelagte ting.
Politiet er da komplet ligeglade, og det passer heller ikke, hvis man læser punkt 3 i reglerne på bosj.dk.

Naboen fik et brev fra boligselskabet – jeg ved ikke hvad der stod i det – Men nabokonen kom ind til mig, og spurgte hvorfor jeg ikke var kommet ind til dem, hvis deres kat rendte ind til mig.

Jeg svarede: “hvad ville det nytte”.
Nabokone: “hvorfor tror du det er vores kat”.
Mig: “Jeg kender jeres kat”.
Nabokonen begyndte, at gå, imens hun sagde, at det ville komme i retten.
Mig: “OK”.

Jeg ved ikke hvilken ret der vil tage den sag, men jeg venter på en indkaldelse.

Jeg tvivler også på, at de vil rette sig efter brevet, og få dyret kastreret. Men så må jeg jo klage igen.
Boligselskabet vil sikkert ikke gøre andet end, at sende breve – ikke noget håndfast. Så jeg får sikkert ikke meget ud af det.

Derefter fes hun ind til alle naboerne, sikkert for, at få støtte – som hun sikkert også får.
Selv min nærmeste nabo gik hun, og senere hendes skvat til en mand ind til; de var ellers uvenner.
– så noget godt er der måske kommet ud af det.

Det mest skræmmende er, at de er fuldstændig ligeglad med, at deres kat ødelægger mine ting.
Det eneste de tænker på er, at modbevise, at det er deres kat.
Men de tror også, at de er konge og dronning over vejen hvor jeg bor, så hvad bilder jeg mig ind, at anklage deres kat for den slags.

Jeg har ikke nogle billeder af Ingolf inde i min lejlighed, fordi jeg kan ikke nå, at tage et billede før den er væk.
Men jeg har billeder af Ingolf, der sidder ude foran min åbne dør, og venter på, at jeg skal gå.
Jeg fik taget denne korte video:

 

Så fandt jeg nogle billeder af Ingolf, på naboens facebook side:

ingolf3

 

Og lavede sammenligninger (klik for, at forstørre):

Sammenligning

Der er ingen tvivl om, at det er samme kat.

Imens jeg sad og skrev dette indlæg, sneg Ingolf sig ind, og spiste af min kats dyrtkøbte mad. Jeg sad med ryggen til, så jeg opdagede det først på mit KatteCam:

Ingolf sniger sig ind, og skræmmer min kat væk

Ingolf sniger sig ind, og skræmmer min kat væk

Se video (stop motion, 3 sek.) her, af Ingolf der sniger sig ind, flere gange:

Og som en afskedssalut strintede den op af døren, det gør den altid, så der stinker af afmærkningspis.
En simpel kastration ville løse problemet.

Det er snart umuligt, at være i haven; den ene nabo har en kat der pisser, og skider, hos mig, og den anden nabo har en hund der pisser, og skider i sin egen have – så jeg er omringet af urinlugt i forskellige variationer – velbekomme.

 

 
4 kommentarer

Skrevet af på 22. februar 2015 i Boligselskab, Dyr, Naboer

 

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,