Mænd der er gift, eller sammen med en kvinde, der tror, at de har haft noget, at skulle have sagt med hensyn til valget af partner; er meget naive.
Det er kvinden, der har valgt manden.
Kvinder har som regel altid flere bejlere, og kan derfor vælge og vrage.
Mænd er som regel ikke særligt omsværmet, så de må tage hvad de kan få.
F.eks. i filmen “Chaos Theory”, som man kan se et lille klip, som animation af her:
Hun har bestemt, at det skal være en af hendes venner, hun skal giftes med – og så bliver det sådan.
Alle rækker da også hånden op, da hun spørger om hvem der vil være hendes ægtemand.
Ikke én siger: “hvem tror du, du er?”.
Hun er ikke særlig pæn, men de vil allesammen giftes med hende (mænd er ikke ligeså kræsne, som kvinder).
Det gør det ikke bedre, at hun siger hun vil vælge ud fra, hvad mændene kalder deres penis.
– Hun mener det siger en del om en mand.
Jeg har ikke navngivet min penis, så hvad siger det mon om mig?!
Mændene spiller med på hendes feministiske leg, og håber alle, det bliver en af dem.
Men hun har valgt, for længe siden, og så er det jo godt, at den udvalgte ikke protesterer.
Man kan sammenligne med en bar scene, hvor en mænd går hen til en kvinde, og hvis hun ikke kan lide hans udseende, så får han en drink i hovedet, eller en lussing.
Det ville en mand aldrig gøre, han ville tale med hende, og betale for hendes drink, desuden, hvis en mand gav en kvinde en drink i hovedet, eller en lussing, så ville han bliver overfaldet af en masse hvide riddere (white knight syndrome) fordi, man slår ikke på hunkøn.
– men nu er det sjældent, at kvinder opsøger mænd; fordi de kan godt lide, at føle sig overlegne, og modtage opmærksomhed; ikke give det.
Senere i filmen bliver hendes mand uretmæssigt beskyldt for, at have en affære, og udover det, et barn med en anden kvinde.
Han får ikke lov til, at forklare sig, men blive straks smidt ud af sit eget hus.
– det er meget normalt, at det er manden der bliver smidt ud, selvom det er hans hus.
Ligeså hvis konen er mopset, så er det manden der må sove på sofaen; og han gør det sgu!
Det viser sig så, at han ikke er far til deres 7-årige barn, og da den anden historie bliver opklaret, så forstår hun ikke, at han ikke vil tale med hende – nu vil hun jo tale.
– hun er ovenikøbet så venlig, at ville tage ham tilbage.
Nu blev hun godt nok gravid før, hendes lille penisnavn-valg-show. Men hvis hun altid har vidst hvem hun ville være sammen med (som hun siger i den sidste scene herover), så er det mærkeligt hun ikke passer på, og undersøger hvis barn det er, når hun har truffet sit valg. Hvem har lyst til, at opfostre en anden mands barn
– hvis man ved det.
Det ender selvfølgelig med, at han tager tilbage til hende, fordi han er en mangina (som de fleste mænd).
Jeg beklager, at sige det; men, mænd, i har ikke en skid, at skulle have sagt, når det kommer til valg af kvinder.
Morbus Behcet 