OPROP:
Mænd lad være med, at prostituere jer ved, at være sæddonorer!
Og, jo, det er prostitution, da man får penge for det; de kalder det så “kompensation” men det er fordi, man ikke må betale for den slags, så omgåes reglerne på den måde.
Selv om sæden kommer ind i kvinden, via en omvej, så er der ikke den store forskel.
Ligestillingen halter også her; en mand får op til 500.- for sin sæd, og en kvinde ca. 2400.- for sine æg.
Cryos, vil nu tilbyde kvinder op til 11.000.-
– man må da håbe det er økologiske æg!
Hos kvinder bliver der udtaget ca. 8-10 æg, hvor mænd giver 60-450 millioner sædceller.
Manden skal gøre arbejdet selv, hvor kvinden bare ligger på ryggen, og slapper af, imens en læge laver alt arbejdet.
Manden bliver igen snydt.
Desuden, så skal man passe på med, hvor man spreder sin DNA.
Det er ikke en ret, at få børn.
MGTOW (Men Going Their Own Way) er en bevægelse, som er udbredt i USA (og Japan, hvis jeg husker rigtig), men det spreder sig.
Mænd der har set lyset, og har forstået, at de ingen rettigheder har i følge loven overhovedet, i forhold til kvinder (De har også få rettigheder i hjemmet).
Derfor vil de ikke giftes mere. Det er værre over i USA, hvor en kvinde kan plukke en mand fuldstændig, hvis de bliver skilt.
Men her i landet er det også slemt.
Mænd bliver forfordelt ved skilsmisse.
Børnepenge.
Hustrubidrag.
Kvinden får næsten altid forældremyndigheden.
Kvinden bestemmer om et barn skal fødes eller ej, manden har intet, at skulle have sagt, men han skal alligevel betale for barnet.
Kvinden bestemmer, punktum.
Jeg er selv en MDGSEV (Mand Der Går Sine Egne Veje).
I mine unge dage var jeg som de fleste mænd; en mangina. Da jeg var sidst i 20’erne vågnede jeg op (jeg vågnede ikke op en dag, og så lyset, men lyset blev kraftigere over en periode, ligesom en EU-pære), og besluttede mig til ikke, at blive gift eller være i et forhold; det er heller ikke fordi jeg har fået mange tilbud, hvilket passer mig fint, så er jeg fri for, at forholde mig, til det.
Som amerikanerne siger: “I dodged that bullet”.
Til gengæld kan jeg gøre lige hvad jeg vil, når jeg vil, og med hvem jeg vil.
– hvor mange gifte mænd (og mænd i forhold) har den frihed? Jeg gætter på meget få.
Jeg ville hellere ikke kunne acceptere, at det var mig der skulle betale for alt, i starten af en kurtisering, kun fordi jeg er en mand.
Jeg er egalitær, og ønsker derfor rigtig ligestilling; ikke den ligestiling, på kvinders præmisser, som feminister ønsker.
De samme 20% (mit bud) af mænd, og kvinder krydskopulere med hinanden, når de er under 30 år.
Derefter begynder kvinder, at lede efter en mand der ikke er så populær (men god, i forhold til hendes tidligere valg),
så hun kan slå lejr og bygge rede, og fordi kvinder bliver grimmere med alderen, så er det med, at få kløerne i et godt eksemplar.
– mænd bliver pænere med alderen, ikke at de er grimme i forvejen, da de jo ikke har brug for makeup.
Det værste er, at mange af de mænd der blev overset tidligere, er lykkelige for opmærksomheden.
Mænd gør jer selv den tjeneste, at undgå den slags kvinder, medmindre i godt kan lide, at blive underkuet.
– der er en grund til, at skat rimer på skvat.
Hvorfor ønsker mænd og kvinder, at leve sammen?
Udover det åbenlyse så har kønnene intet tilfælles (og det bliver der også mindre af, efterhånden som tiden går).
Mange ægtepar er bare så sat, at de ikke kender til andet, og derfor finder sig i trædemøllen.
Jeg ved ikke hvorfor, men kvinder har aldrig haft den store interesse for mig (på nær en, da jeg var 16 år).
Det var faktisk mærkeligt; for da jeg var sammen med pigen dengang, blev andre piger pludselig interesseret, men da jeg ikke var sammen med hende mere, var jeg tilbage til status quo.
Kvinder er komplet vanvittige.
Jeg arbejdede engang på et lager som hed IFOKO (Indkøbsforening For Kontorforsyning).
Der blev ansat en kvinde, som tjente mere end mig, men hele tiden skulle have hjælp til tunge løft, og betjening af palleløfteren m.m.
Jeg havde mange, inspirerende diskussioner med hende.
På et tidspunkt væddede vi om, at jeg ville være i et forhold (jeg husker ikke tidsrammen) tror det var inden jeg var 30 år, eller noget.
Hun kunne ikke fatte, at jeg ikke ville være i et forhold, og troede fuldt og fast på, at jeg ikke kunne modstå en evt. fristelse.
Hvis du læser med her, så skylder du mig 100.-
Jeg sagde op, ikke så længe efter, pga. forskelsbehandlingen.
– Jeg kan ikke huske hendes navn, hvorfor skulle jeg!?