Jeg skulle indsætte nogle penge i banken i dag, så de kunne bliver overført til en anden konto.
Jeg går ind i banken, og skal til at trykke på knappen til et nummer, da jeg straks bliver afbrudt af en medarbejder, som spørger; hvad hun kan hjælpe mig med.
Jeg siger, at jeg skal sætte nogle penge ind.
Hun spørger mig gudhjælpemig så om jeg har kontonummer, og det hele med.
Jeg svarede: ja.
Hun siger: jamen så er det rigtigt, at du skal trykke på knappen.
Jeg tænker: Det siger du ikke, har du andre ubrugelige informationer til mig.
Jeg kommer op til kassen, og siger, at jeg gerne vil sætte nogle penge ind på min konto så de kan overføres til en anden.
Jeg lægger 30.000.- i kontanter, og hun spørger mig om hvor jeg har de penge fra?! Jeg kigger mærkeligt på hende, og før jeg kan sige noget siger hun: Når du kommer med så mange penge, skal jeg spørge om hvor du har dem fra.
Jeg siger, at det er fra min egen opsparing.
Jeg måtte jo fortælle det, når vi nu alle er underlagt Big Brother (og den er åbenbart blevet Bigger).
– hvad rager det dem, hvor jeg har mine penge fra.
Hun siger så: vidste du godt, at du kan indbetale penge i automaten udenfor. Det vidste jeg ikke.
Mon også Den spørger mig om hvor jeg har mine penge fra?!
Jeg spørger hende om hun vil sætte pengene ind for mig på den nye konto.
Hun spørger: er det en Nordea-konto?
Jeg kigger på nummeret, men ved det ikke.
Hun siger, bedrevidende: så vi kan blive enige om, at det ikke er en Nordea-konto, så kan jeg ikke gøre det.
Jeg siger: tidligere kunne i da godt overføre penge.
hun svarede: reglerne har altid været sådan.
Jeg gentager: i har da tidligere overført penge for mig, også til andre kontoer.
Hun svarede: Der er lavet mange nye regler siden (red. bedre kontrol af befolkningen). Men hvis du vil betale et gebyr (banker elsker gebyrer), kan du gå over og udfylde en blanket, og så kan jeg sætte pengene ind. Men det er billigere for dig, at gøre det selv. Det er fordi vi skal have din underskrift, og legitimation.
Jeg siger: det kan du da også få her (jeg har altid skrevet under ved kassen, og mit dankort er vel legitimation nok).
Hun siger, at hun ikke forstår spørgsmålet.
Jeg siger: Jeg kan ikke se hvad jeg skal bruge jer til, udover til det her (altså sætte penge ind).
Hun svarede: Jeg forstår ikke spørgsmålet (det sagde hun hele tiden, det er nok noget de lærer at sige for, at drive deres kunder til vanvid). Men du kan udfylde en blanket, så kan jeg overføre pengene.
Jeg siger: det er da nogle tåbelige regler, i kan hurtigt sende via computeren, som i plejer, hvor svært kan det være?! (i stedet for, at jeg skal gå frem og tilbage, og vente i kø igen).
Hun svarede: Det er internationale regler, det gælder over hele verden.
Hun fortsætter: Men igen; du kan udfylde bla bla bla.
Jeg siger: Så kan jeg lige så godt gøre det selv.
Hun siger: Det vil være billigst for dig.
Det er godt, at se at servicen er i top.
Det havde været nemmere for mig, at køre ud til modtageren og betale personligt, i stedet for først at tage i banken, og derefter hjem på netbank, med det irriterende NemID, for at betale.