RSS

Tag-arkiv: abstinenser

Er psykiatere borderline?

En lille opdatering om min tid hos psykiateren som jeg skrev om i indlægget Benzodiazepiner
Resume:

“Psykiateren stillede en masse spørgsmål og ramte langt ved siden af med diagnosen. Men jeg kunne ikke gøre så meget, lægerne havde magten til at tage Alopam fra mig så jeg fik det endnu værre, så jeg måtte lege med.
Han gav mig nogle nye piller som man ikke bliver afhængig af, men bliver brugt til voldsomme psykiatriske lidelser som skizofreni, mani og til folk der hører stemmer m.m.
Jeg hører kun stemmer når jeg taler i telefon.”

“Jeg ringede til psykiateren og sagde at jeg stoppede med pillerne. Han ville så finde en ny tid til mig. Senere fandt jeg ud af at han havde planer om at sende mig til distriktspsykiatrien.
Men jeg droppede ham helt. han var en led satan.
Ikke nok med det, så skar han også kraftigt ned på min Alopam, fordi han åbenbart troede at de nye piller kunne erstatte dem (endnu en læge der ikke kender til Benzodiazepiner, ovenikøbet en psykiater).”

Jeg var inde på borger.dk for at se resultaterne på min blodprøve (de var fine).
Imens jeg var der, kiggede jeg også på min journal, og fandt ud af at psykiateren ikke har forstået et klap af hvad jeg har fejlet.
Selv efter at det blev åbenlyst.
En læges stolthed bliver hårdt ramt når de finder ud af, at de har taget fejl, så meget så de holder fast i deres fejl (sådan var det også da min mor var syg).
Om det så koster en patient livet. Det gjorde det så ikke denne gang, men det kunne det have gjort, da han blev ved med at fjerne mere og mere af mine Oxapax for at få mig til at tage de forbandede Quetiapin piller (Seroquel).
Måske får han lidt fra medicinalfirmaet hver gang han han skriver dem ud.

Fra journalen:

Jeg ringede og aflyste min tid hos psykiateren, og her er hvad lægesekretæren som jeg talte med skrev:

“Pt. ringer og aflyser sin tid på onsdag den 29/3-17 hos overlæge JP.
Pt. oplyser, at han har været hjemme og læse om Oxapax og
udtrapning af dette og har selv taget kontakt til et Center, som
har forstand på den slags. Det viser sig, at han er blevet trappet
for hurtigt ud af Oxapax (er trappet ud af det via en læge hos
e.l., som ikke er i lægehuset mere).
Pt. har nu været på Centret nogle dage og skal starte udtrapning
på mandag med noget erstatningsmedicin og dette sker også i
samarbejde med egen læge.
Pt. har bestemt intet ønske om viderehenvisning til Distriktet, da
han ikke mener, at han er “skør”, men at blot har oplevet voldsom
angst mv pga. eftervirkninger af for hurtig udtrapning af Oxapax.
SB, lægesekr.”

Som hun skriver så havde jeg abstinenser. Men her er hvad lægen skriver, selv efter at han har fået ovenstående besked:

“Som anført i notat af 24.03.17 har pt. telefonisk meddelt, at han
ikke ønsker henvisning til distriktspsykiatrien. Han har i øvrigt
også henvendt sig til et andet behandlingssted mhp. udtrapning af
benzodiazepiner.
D.d. ringer jeg op til egen læge, AL, for at orientere,
men denne er ikke at træffe. Jeg informerer i stedet sekretæren og
nævner herunder diagnosen simpel skizofreni, samt at pt. ikke
ønsker behandling i hospitalspsykiatrien for nærværende. Jeg har
nævnt, at AL er velkommen til at ringe hertil, hvis han
ønsker uddybning fra ut.
Nærværende notat samt kopi af journaloptagelsen og notaterne siden d. 13.03.17 skal fremsendes til egen læge.”

Han skriver at jeg har skizofreni, hvilket jeg bestemt ikke har.
Hvor mange mon han har fået indlagt på den lukkede uden grund?!

Han skriver videre:

“D.d. opringning fra egen læge.
Dette efter jeg ringede i går, og jeg ikke kunne få ham i tale.
Jeg forklarer om de diagnostiske overvejelser, at vi har henvist
pt. til distriktspsykiatrien jf. diagnosen, men at pt. har ringet
op og fravalgt dette. Jeg forklarer om baggrunden for diagnosen,
og egen læge takker for informationen og nævner, at han, hvis pt.
skulle blive motiveret igen, vil henvise til distriktspsykiatrien
under diagnosen simpel skizofreni.
JP, ovl./lus”

På dette tidspunkt vidste min egen læge godt, at det var abstinenser jeg havde. Men der bliver stadig talt om skizofreni og distriktspsykiatrien.
Min egen læge har dog intet sagt til mig. Så det er alt sammen i psykiaterens hoved.

Det er uhyggeligt at sådan en læge går løs blandt syge mennesker. Jeg husker ham som en rigtig led satan, som ikke rigtig gad at høre efter, og som lagde ord i munden på mig.
Man er meget påvirkelig når man har det psykisk dårligt, og det udnyttede han.

 
Skriv en kommentar

Skrevet af på 18. november 2017 i Andet

 

Tags: , ,