RSS

Category Archives: Vegetar

Veganer igen

Jeg er blevet veganer igen.
Da jeg blev syg i Januar, kunne jeg ikke overskue at lave veganerkost.
Det kræver lidt mere tilberedning end en nakkekotelet og nogle kartofler.
Jeg tænkte at jeg måtte begynde på kød og mælk igen for at få proteiner.
– nu ved jeg, at der intet godt er i kød og mejeriprodukter.

Jeg skiftede dog ikke med det samme fra veganer til kødspiser, men fik så ikke de kalorier og næringsstoffer jeg skulle have.
Det troede jeg i hvert fald ikke fordi kilo’erne raslede af mig.
Det betød ikke noget, men jeg kunne ikke tænke klart på det tidspunkt.
Jeg kunne i starten heller ikke overskue at spise kød igen. Men begyndte i det små.
Men da jeg kom på Tjele blev jeg lidt tvunget til at spise kød, og drikke mælk.
Man siger, at man skal have fed mad, når man er på afvænning.

Jeg spiste dog ikke kød hver dag.

Nu har jeg det fint igen (lidt op og ned), jeg er stadig på nedtrapning. Men hvis alt går vel er jeg ude af medicinen om ca. 5 måneder.

Jeg har nu undersøgt mere om veganerkost, end jeg gjorde da jeg var veganer sidste år.
jeg spiste meget vegan junk food, hvor der er både olie og salt i m.m. Det være sig burgerbøffer og den slags. Det er ikke sundt med olien og saltet.

Det viser sig at jeg ikke behøvede at være nervøs for om jeg fik proteiner nok. Faktisk får de fleste mennesker for mange proteiner. Vi har ikke brug for så meget (mænd skal have ca. 55g om dagen, så jeg får også for meget med 97.8g, men man skal godt nok spise lidt, for at komme ned på det niveau). Vi har mest brug for kulhydrater ca. 130g (fedt ca. 65g).

Mennesket er ikke bygget til, at spise kød, og komælk er beregnet til kalve.
Vi er plantespisere: Mic. the Vegan.
Men vi har jo siden vi var små fået at vide, at vi behøver kød for at få protein, og mælk for at få kalcium. Det er løgn. Det eneste sted der findes proteiner er i planter. Der er protein i kød fordi dyret spiser planter. Så hvorfor ikke gå direkte til kilden. Kalcium findes i mange planter bl.a. spinat, kål, chiafrø m.m.

Det eneste problem med veganerkost er at man ikke får vitamin B12, det findes kun i kød (men selv kødspisere får ikke nok B12, så overvej et tilskud, man kan ikke få for meget B12). Jeg tager 250 μg vegatabilsk B12 hver dag. Man anbefaler kun 9 μg om dagen fordi det gemmes i leveren, og frigives meget langsomt. Den anbefaling er for lav.
Man kan gå 20 år uden B12 (opdatering 12/8: Jeg har set andre data nævne 5 år), uden der sker noget, men så bliver man også meget syg, og det hjælper ikke noget at begynde igen når skaden er sket. B12 er vandopløseligt så hvis kroppen ikke bruger det, bliver det sendt ud med urinen.
Grunden til at vi ikke får B12 er fordi alting er blevet for rent. Før i tiden fik folk det fra kilden de drak fra, eller jord på deres grøntsager o.lign. B12 kommer fra bakterier, og dem har vi udryddet. Men det er bedre end kolera.

Så det der dumme spørgsmål man altid får når man siger man ikke spiser kød: “Hvor får du proteiner fra” er bare hjernevasken der har virket.
Der er mange penge i kød og mejeriprodukter, så de vil selvfølgelig gøre alt for at vi konsumere det. Selvom det slår os ihjel.

Hvis man spiser kød, får man en masse mættet fedt (den dårlige slags), transfedt og kolesterol. Ligeså med mælk, med pus som bonus.
Æg er små kolesterolbomber. Så hvis man ønsker blokerede blodårer og hjerteanfald så er det vejen frem.
Fisk er fuld af kviksølv og andre giftige stoffer som industrien har hældt i havene. Man bør aldrig spise fisk eller fiskeolie.
I planteprodukter er der ingen kolesterol eller transfedt.
Der er mættet fedt, men det er ikke skadeligt fra planter, og selvfølgelig umættet fedt Omega 3 og 6. Og hvis man spiser frø, frugt, nødder, bønner og grønne planter, så kan man nemt holde omega 3 til 6 balancen. Omega 6 er dårligt men vi har brug for det, omega 3 er godt. Man skal have mindre omega 6 end 3, for meget omega 6 og den vil holde omega 3 nede, og gøre os syge.
Her er min omega 3 til 6 balance:

Den er perfekt. Den eneste jeg ikke kan får perfekt er kalium til salt balancen (Potassium:Sodium). Det er fordi jeg sjældent bruger salt, så jeg får kun det der er naturligt i maden.
Skærmskuddet er forøvrigt fra Cron-O-Meter.

En ting man dog bør holde sig fra er planteolier. Man kan sagtens lave mad uden olie. Man kan faktisk stege i vand (det er sandt), eller man kan bruge en dampkoger som jeg bruger, eller en Air fryer som jeg også bruger. En air fryer kan lave nogle rigtige gode pommes frites uden olie, på 16 minutter.

Dampmaskine og Air Fryer

Air Fries


 
Det gode ved en plantebaseret diæt er, at man kan spise så meget man vil uden at tage på.
Undtagen nødder, avocado o.lign.

Jeg spiser ca. 40g nødder om dagen, uden at tage på.
Frugter kan man bare spise løs af, sukkeret i frugt feder ikke, ligeså planter. (opdatering: Frugtsukker feder ikke fordi man samtidig får en masse fibre).

For at undgå pesticider og GMO holder jeg mig til økologiske varer, så vidt muligt. Det sunde mad koster en formue, Jeg tror ikke politikerne er interesseret i at vi spiser sundt.
De har nok nogle aktier i kød og -mejeriindustrien, og får sikkert penge fra Monsanto.

Her er hvad jeg fik af næringsstoffer den 22 Juli (gul=for lidt, grønt=OK, rød=for meget):

Læg mærke til mit proteinindtag (helt uden kød eller mejeriprodukter).

Den viser, at jeg spiser for mange Kcal, fordi jeg har sat min vægt på et mål på 72 kg i Crono-O-Meter. Jeg vejer 72.4 kg nu.
Så jeg holder vægten ved lige, men taber en lille smule alligevel.

Den viser også at jeg får for meget transfedt, fordi man skal ikke have noget transfedt, den skal være på 0. Så 0.036g er for meget. Men det findes naturligt i nogle fødevarer:

I en steak med sovs er der 0.8g transfedt, 105.9mg kolesterol, 1010mg salt + mættet fedt.

Mit mangan indtag er også for højt, men det kommer fra naturlige fødevarer, så der er ingen skadelig virkning ved det:

Her er hvad jeg spiste den 22 Juli :

Jeg tager kosttilskud:
Vegetabilsk jod – 225μg.
Vegetabilsk Omega 3 – 715mg (EPA og DHA) lavet fra alger.
Vegetabilsk D3 – 3000IE lavet fra lav (der er jo ikke meget sol).
Vegetabilsk B12 – 250μg.
Vegetabilsk Zink – 20mg.

B12 skal jeg have, de andre behøver jeg egentlig ikke, men det er godt med lidt ekstra af nogle ting.
– Også for kødspisere. De fleste mennesker får ikke nok næringsstoffer.

Da jeg bruger Cron-O-Meter som er amerikansk, er madlisten selvfølgelig anderledes end hvad man kan få her i landet. De fleste ting som grøntsager, nødder og frugter er det samme, ellers er det bare at finde en vare der passer til den danske.
F.eks. med vitamin D3 har jeg tastet 7.5 softgels ind for at komme op på 3000 IE (Internationale enheder), som mine piller indeholder.

Ligeledes med soyadrik og te. Min soyadrik er ikke med banansmag, og jeg drikker ikke Lipton, men en økolgisk te der hedder Pukka.

Jeg ved det, kaffe er ikke sundt, men jeg kan ikke undvære min ene kop om eftermiddagen. Den er selvfølgelig økologisk.
– Opdatering: Jeg har nu fundet ud af at kaffe ikke er usundt, i moderate mængder selvfølgelig.

Hvis du min eneste læser har lyst til mere information om plantebaseret mad, så er nutritionfacts.org et godt sted at starte.

Jeg kan også anbefale dokumentarfilmene: “What The Health”,”Cowspiracy” og “Forks Over Knives” som kan ses på Netflix.

Jeg er ikke kun veganer på grund af min egen sundhed, men også på grund af dyrene. Jeg går nogle gange forbi et slagteri, og det er forfærdeligt at høre grisene skrige. Jeg tror de fleste mennesker har det på samme måde.
En kat, som er en ægte kødspiser, er derimod ligeglad med fuglen den lige har fanget, og den spiser alt på dyret. Hvis mennesker var kødspisere ville vi ikke have nogle problemer med at se dyr lide (undtagen selvfølgelig psykopater).

 

Reklamer
 
2 kommentarer

Posted by på 24. juli 2017 in veganer, Vegetar

 

Tags: , , , , , , ,

Vægten tynger mig ikke mere

For 2 år siden da jeg stadig boede i forbryderkvarteret i Ringsted (lorteby), vejede jeg 110kg.

Det er som regel ikke overvægtige selv, der har et problem med deres vægt; men alle andre.

På grund af chikanen fra mine naboer i Ringsted (lorteby) i 2015, og fordi jeg måtte flytte rimeligt hurtig af samme grund, begyndte jeg at tabe mig.
Da jeg ikke bevægede mig meget, og ikke spiste ordentligt havde jeg accepteret min vægt.

Men da jeg så begyndte at tabe mig fik jeg blod på tanden.
Jeg begyndte at bevæge mig mere.
Jeg trappede ud af sukker, så jeg slet ikke spiser sukker mere, udover hvad der er naturligt i mad som kulhydrater. Men ikke noget forarbejdet sukker.
Jeg plejede at komme meget sukker på mine havregryn om morgenen, men det er en vanesag at spise uden sukker.
Det betyder også at jeg kan holde mit blodsukker stabilt hele døgnet. Ikke noget med, at gå sukkerkold om natten, eller andre tidspunkter mere.
Man kan selvfølgelig godt være lidt sulten, men hvem siger også man skal være stopmæt hele tiden.
Kroppen har ikke brug for forarbejdet sukker, tværtimod.
Jeg holder mig også fra forarbejdet mad så vidt det er muligt.
Når jeg en sjælden gang køber det, så handler det om, at jo kortere ingredienslisten er jo bedre.

Husk, der er sukker i mange varer, dem skal man holde sig fra.
Man bliver god til, at læse varedeklarationen efterhånden.

En god kur jeg kan anbefale (Det er ikke nok kun at fjerne sukker) er, at blive vegetar. Jeg var vegetar i hele 2016, og jeg tabte ca. 1 kg om måneden.
Først stoppede jeg med kød, og senere med alle animalske produkter, så jeg blev veganer.
Vær opmærksom på, at som veganer eller vegetar har man brug for et tilskud af vitamin B12, da kroppen ikke selv producerer det, vi får det fra animalske produkter. Man kan få vegetabilske vitamin B12 piller.
Desuden spiste jeg kun økologisk, fordi de kommer så meget gift i vores mad, og drak soyadrik i stedet for mælk.
– Man kan dog ikke altid stole på at det er økologisk selvom det står på varen. Det kommer bl.a. an på hvilket land det kommer fra. Danske varer er underlagt de strengeste regler på økologi, så dem foretrækker jeg (undtagen citrusfrugter, de er altid overfladebehandlet). Men EU ødelægger det, fordi vi får økologi fra lande med slappe regler på området.

Desuden skal man ikke spise noget efter kl. 18:00.

Det var meningen, at jeg ville fortsætte med at være veganer men så blev jeg syg i januar, og havde svært ved at købe ind og lave mad, og få de proteiner jeg havde brug for, så kiloene raslede af mig. Derfor begyndte jeg på kød igen, men kun økologisk.
Jeg spiser kun gris og fisk fordi muslimer skal have frit valg, og jeg vil ikke have noget halallort.
Økologiske grise er ikke mishandlet og bliver ikke pumpet fuld af medicin. Man kan vist ikke få økologiske fisk, så der må jeg finde mig i at få kviksølv og andre spændende ting indenbords.
Nu har jeg jo spist giftig mad i hele mit liv, så jeg bliver nok ikke mere skadet end jeg er i forvejen.
Men det er aldrig for sent at ændre livsstil.
Mælk og æg spiser jeg også igen.

Jeg var meget syg i 3 måneder, jeg er faktisk stadig i behandling, men er i bedring.
Jeg går ca. 5-6km hver dag. Jeg spiser varieret, mange grøntsager og frugter plus nødder og bær.
Jeg holder mig under (eller så tæt på som muligt) de anbefalet 2650 Kcal jeg bør spise om dagen. Min vægt er nu nede på 74.9kg, min fedtprocent er på 17.3%, mit BMI er 22.4. Så alt er normalt. Mit taljemål er dog stadig for højt, det ligger på grænsen, det må ikke overstige 94cm, efter de officielle tal, men der bliver ikke taget højde for… ja højden. En god måde at huske det på er, at taljemålet skal være halvdelen af ens højde. Jeg er 183cm, så mit taljemål skal være 91.5cm.
Mit er på 93.5cm.
Men det er meget svært at smide fedtet på maven. Men jeg arbejder på det.

Det er faktisk nemt at holde vægten stabilt, hvis man tænker lidt på hvad man spiser og hvor meget.

Denne post kan måske inspirere andre til hvordan man taber sig, uden alle de åndssvage kure der ikke virker. Det tager godt nok 1 års tid (alt efter hvad man vejer, og vil ned på), men hvis man taber sig for hurtigt, er der stor chance for at det kommer tilbage, plus lidt ekstra.

Lige et ekstra godt råd; brug ikke tandpasta med fluor. Fluor er gift, og helt unødvendigt i tandpasta. Fluor forkalker koglekirtlen (corpus pineale) i hjernen, og gør folk nemmere at kontrollere. Os der er lidt ældre kan huske hvordan vi skulle skylle mund i fluor i skolen, det var i midten af 1970’erne. Vi skulle indoktrineres til at bruge giften. Vi husker også at Daimi sang: “Du skal børste dine tænder, hver gang du vasker hænder”.

 
3 kommentarer

Posted by på 14. juni 2017 in Andet, veganer, Vegetar

 

Tags: , , , , , , ,

Vegetar

Jeg er blevet vegetar.
Jeg ville gerne gå hele vejen og blive veganer, men jeg kan ikke undvære mælken på mine havregryn om morgenen.
Og jeg spiser også æg en gang imellem. Men jeg køber kun økologisk, så jeg regner med at jeg kan stole på at dyrene har det godt.
– det kan man nok ikke, så måske jeg finder på et alternativ på et tidspunkt.

Det er ca. en måned siden, lige efter min far døde, hvor jeg smurte leverpostej på rugbrødet, at jeg tænkte; hvorfor egentlig spise døde dyr når jeg i forvejen ikke spiste meget kød, stort set kun leverpostej hver tredje dag.
Grunden er jo nok, at man altid har fået at vide, at man skal spise kød for at få protein. Det er løgn. Man kan få protein mange steder fra.
Vi får det kun at vide fordi man slagter dyr på samlebånd for, at få en profit.

Man kan heller ikke få noget kød der ikke kommer fra halalslagtede dyr mere, undtagen gris og fisk, selvfølgelig.
Så det er længe siden jeg stoppede med kylling og oksekød.
De pumper lage i kylling for, at tjene mere. Hvorfor køber folk kylling der er pumpet fuld af ubestemmelig lage? Er folk zombier? Det er et retorisk spørgsmål, men lad mig alligevel svare selv; ja, folk er zombier, som gør hvad alle andre gør.

Jeg er også stoppet med vitaminpiller, som også kun er en storindustri for pengenes skyld. Man har ikke brug for det (medmindre man er syg).

Jeg husker da jeg boede i Ringsted (lorteby), hvor der ligger et slagteri, når jeg kørte bag en åben vogn med grise, så fik jeg det dårligt ved at tænke på, at de om 10 min. var døde.

Der findes; frø (ikke dem der sige kvæk), nødder, frugter og grøntsager m.m. som til fulde opfylder mineral og vitamin behovet.
Desværre kan man ikke få særligt meget god frugt og grønt her i landet, så det kræver at man kigger godt efter.
Æbler som engang var noget Danmark kunne producere i store mængder og som smagte godt, er ikke eksisterende mere.
Det kan vi takke EU for, og selvfølgelig alle dem der støtter dette fascistiske foretagende.

Desuden er mennesket ikke et rovdyr.
Santos Bonacci siger det sådan:

Hvis nogen siger, at mennesket er lavet til, at spise kød. Så sig til dem at de skal gå ud og fange en kanin, og slå den ihjel og spise den.

Det kan vi ikke uden redskaber, vi kan ikke bide igennem et dyr med vores tænder.
Og, nej, evolution kan ikke forklare det.
Jeg tror ikke på evolution, men hvis det var en ting, hvordan skulle mennesket så kunne overleve overgangen fra abernes hugtænder til vores flade tænder?! Det er millioner af år.

 
Skriv en kommentar

Posted by på 21. februar 2016 in Dyr, Vegetar

 

Tags: , , ,