Nu når jeg ser tilbage på året, som har været et helvede pga. mine tidligere naboer.
Vil jeg lige give facebook en del af skylden.
Fanden har opfundet de sociale medier, og facebook er den værste.
Asociale folk kan hurtigt samle en masse umennesker til, ja, åbenbart hvad som helst.
Facebook er en kult, det er kun venner (?) og brugere der kan se hvad der bliver skrevet.
Så jeg kan ikke se hvad min tidligere nabo (vejmafiaen) skrev om mig. Men jeg kunne mærke konsekvenserne.
Hvorimod denne blog er åben for alle.
Jeg er normalt ikke på facebook, men måtte åbne en konto da jeg skulle finde beviser på, at det var naboens kat der ødelagde mine ting.
Jeg kunne stadig kun se det der var offentligt. Der er en stor del af internettet der er lukket land, selvom der måske kunne være nogle brugbare oplysninger imellem alle selfierne, og de latterlige kommentarer.
Internettet er faktisk beregnet til fri adgang for informationer.
– ikke så meget mere med alt den censur, og selv-ditto der er kommet i kølvandet på invasionen af dem-du-ved-nok.
For at blive ved min tidligere nabo (vejmafiaen), så kunne jeg se at møgkællingen hele tiden tog nye profilbilleder, og hver gang er der en stribe kommentarer med “flot”, “du er smuk” og lign.
Det viser hvor falske folk er, fordi, er der noget hun ikke er, så er det smuk eller flot.
Hun ligner en mellemting mellem SvampeBob Firkant og en havnearbejder.
Hr. vejmafia er heller ikke noget, at skrive om, og slet ikke efter han fik nye hipsterbriller.
Ligeså deres datter, der er opkaldt efter en tegneserie (hun er sgu også en tegning), hun poster hele tiden nye profilbilleder, med trutmund og for meget klovnemaling, og der er selvfølgelig de sædvanlige kommentarer om hvor smuk hun er (endnu en løgn). Særligt nyskabende er det ikke.
Jeg tror der ligger en flise og venter på hende, inde på Vesterbro.
– hun kan dog ikke forlange særlig mange penge…
På den anden side, så bliver hun jo så nødt til at lægge telefonen fra sig; det går virkelig ikke!
Man ved aldrig hvad folk tænker om een før tingene går skævt, men så får man det også, at vide.
Jeg har selv været ude for falsk smiger for senere, at få en skraldespand i hovedet.
Alt hvad der tidligere er sagt, har været løgn.
Hvem har brug for den slags mennesker i sit liv; ikke mig.
Derfor er mit motto: Stol ikke på nogen!
Desværre er alting syltet ind i facebook så man snart skal være medlem af kulten for, at købe en liter mælk.
Det var faktisk godt, at mine tidligere naboer fik drevet mig væk fra Kristoffersvej.
Her hvor jeg bor nu er der dejlig fredeligt. Lejligheden ved siden af står tom, så der er så stille så man næsten får ondt i ørene.
Det kan selvfølgelig hurtigt ændre sig, hvis der kommer en nabo, der ligner nogen af dem fra det gamle sted.
Men jeg er optimistisk.
Jeg er dog stadig skuffet over boligselskabet måde, at håndtere det på.
Verden ville være et bedre sted uden facebook.