RSS

Månedsarkiv: januar 2018

Beskytter Dyrenes Beskyttelse Dyrene?

Jeg så i en reklame at Dyrenes Beskyttelse anbefaler De Danske Familiegårde, som godt nok behandler dyrene godt så længe de får lov til at leve, hvilket ikke er længe.
Jeg tror det kommer som en stor overraskelse for kyllingerne, når de bliver gasset eller får et strømbad, og derefter får skåret halsen over, af dem som de stolede på.

Jeg synes ikke det er særlig god beskyttelse for dyrene, så jeg skrev til Dyrenes Beskyttelse:

“Emne: Dyr i nød.
Hej

De danske familiegårde slår kyllinger ihjel.
Jeg fik et chok da jeg så at i anbefalede dem.
Anbefaler i også de andre industrier der mishandler dyr?
Jeg tror dyrene helst er fri for jeres form for beskyttelse.”.

De svarede på min mail:

“Hej

Jeg er ikke sikker på, at jeg helt forstår din mail, men tror du mener at det er forkert at slå dyr ihjel/slagte dyr for at spise dem, og du derfor er vegetar eller veganer. Den beslutning har vi stor respekt for.

Dyrenes Beskyttelse er ikke imod at slagte og spise dyr, men dyrene skal selvfølgelig have haft et godt liv og slagtes humant, således at dyrevelfærden er i orden. Vi mener også, at vi alle skal spise mindre kød end vi gør i dag, og at det kød vi så spiser skal være produceret med god dyrevelfærd. Det kan f.eks. være fra vores mærkeordning “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, hvor vi bl.a. både har fritgående og økologiske kyllinger fra Danpos “Familiegårde” med under mærket. Produktionen lever op til vores særlige mærkekrav, og vi gennemfører også en uafhængig kontrol af besætningerne.”.

Danpo er et firma som overhovedet ikke tænker på dyrevelfærd.
Men det er dem Dyrenes Beskyttelse anbefaler.

Jeg sendte en ny mail:

“Må jeg spørge hvad det koster for holocaust-industrien, at bruge jeres anbefaling og logo?”.

De svarede:

“Det er gratis at bruge vores mærke. Vi skal ikke tjene penge men gøre det vi kan for at forbrugerne vælger de produkter hvor der er højest dyrevelfærd.
Jeg er helt med på din tankegang. Vi må bare erkende, at vi lever i et samfund, hvor forbrugerne køber animalske produkter og i det samfund, skal vi guide bedst muligt.
Vi er fulde af sympati overfor at man ønsker en verden, hvor dyr ikke slås ihjel for at spises eller hvor deres mælk og uld ikke udnyttes af os men den verden er ikke den verden vi lever i. Desværre.”.

Hvis det er gratis burde de slet ikke anbefale kødindustrien eller mejeri/æg-industrien.
De skulle hellere få sat deres mærker på planter.

Jeg skrev:

“Måske i skulle støtte tofu og sojamælk i stedet for, ellers er jeres navn misvisende.

Den verden vi lever i ændrer sig ikke, hvis en organisation som jeres ikke arbejder for beskyttelse af dyrene, men tværtimod støtter dyremishandlerne.”.

De svarede:

“Folk spiser kød og drikker mælk. Og fordi de gør det, har vi valgt at forsøge at vejlede dem i hvad de så bør købe for at støtte produktioner med bedst dyrevelfærd.
Hvis ikke vi gjorde det vi gjorde, ville folk måske vælge et produkt, hvor dyrevelfærden havde været dårlig. Og så havde vi beskyttet dyrene dårligt mens de levede.
Jeg ved godt hvordan du tænker. Jeg undgår helst selv animalske produkter og her i DB har vi flere veganere og vegetarer.
Vi er bare nødt til at tage baby steps. Og bruse frem med bannere med “Holocaust budskaber” preller af på hr og fru Frikadelle. Vi er nødt til lidt at møde folk der hvor de er og langsomt udbygge.”

Jeg kan kun sige; lad være med at støtte Dyrenes Beskyttelse.

I reklamen for De Danske Familiegårde ser man hvordan kyllingerne stortrives, for derefter at få skåret halsen over (det viste de ikke, idyllen skal jo fastholdes).

Dyrene har tillid til de mennesker, som uden blusel slår dem ihjel for profit.

 
1 kommentar

Skrevet af på 12. januar 2018 i Dyr, veganer

 

Tags: , , , ,