Jeg bliver nogle gange spurgt om, hvorfor jeg bliver uvenner med mine naboer.
Måske fordi jeg ikke passer ind.
Jeg opsøger ikke balladen, men passer mig selv. Men jeg reagerer når nogen generer mig.
– og det må man ikke, man skal pænt finde sig i tingene, ellers er man en idiot.
Da jeg klagede over, at min nabos kat ødelagde mine ting, inde i mit hjem, og strintede på alting bl.a.
luftindtaget på min bil, og sked i min gård, truede min nabo mig med en retssag for, at få mig til at rette ind.
Men det hjalp jo ikke på problemet med katten.
Min nabo mente, at jeg skulle have sagt det til dem, hvis deres kat kom ind til mig.
Men når de ikke engang reagerede på boligselskabets klage, så tror jeg ikke de ville have hørt på mig.
Jeg tillod mig så, at klage igen.
Hvis de virkelig mente, at de havde en sag, og jeg ikke blev generet af deres kat, så var de vel gået videre
med sagen, men i stedet aflivede de den. Hvilket jo viser, at de godt viste, at deres kat ikke opførte sig
ordentligt; udover den ikke var kastreret (som husordenen kræver).
Jeg har ikke bedt om, at katten skulle genere mig, men jeg ville da heller ikke finde mig i det.
Så er det mig, der har skabt denne situation? Nej, selvfølgelig ikke.
Jeg har ikke problemer med naboens kat mere, men nu har jeg problemer med naboen.
Min nabo har så sørget for, at mange af mine andre naboer ikke kan lide mig, jeg tror ikke de har sagt
sandheden, fordi jeg kan ikke forstille mig, at normale mennesker synes det er i orden, at en kat ødelægger
andres ting; men måske er “normale” netop det manglende element.
Jeg ved ikke helt hvorfor min anden nabo, har vendt sig så meget imod mig, at han forgifter min kat.
Det eneste jeg har udestående med ham er, at jeg ikke kunne se nogen grund til, at tale med ham,
når han altid ignorerede mig, til fordel for (den nye) genbo. Selvom vi tidligere kom meget sammen.
Det burde han da være glad for.
For ca. 4 år siden, kom vi sammen med nogle her på vejen, som åbenbart også var kommet i
bad standing hos naboen (vejmafiaen som de bliver kaldt), så derfor var vi også automatisk udstødt.
En nytår fik vi en hjemmelavet bombe ind i vores gård, 2 sek. efter vores hund var kommet ind.
Det kunne være blevet grimt.
Vi opsøgte ikke balladen, den kom til os.
Folk spiller bold ude foran min have, selvom man skal gå over på en boldbane. Jeg får så tit en bold ind i
haven, og hvis jeg ikke er en lille flink boldslave, som smider deres bold ud igen, så er jeg en idiot.
Hvis jeg siger noget, er det endnu værre.
Jeg bør da finde mig i, at være boldhenter for nabolagets børn, og barnlige tosser.
De spiller også bold ude foran min bil; sjovt nok spiller de aldrig bold, foran deres egen lejlighed.
– en læderbold kan lave meget skade.
Jeg opsøger ikke balladen, den kommer til mig.
En gang hoppede naboen over mit hegn for, at hente en bold i min have.
Jeg påtalte det, da det jo er min have, og så var jeg en idiot.
Jeg opsøgte ikke balladen, den kom til mig.
Jeg kunne selvfølgelig også bare finde mig i, at folk generede mig, så ville jeg nok være en god nabo.
2 responses to “En god nabo”