Min niece blev født i 1997.
Hun blev født for tidligt, og lå i kuvøse.
Moderen er kineser, og faderen er (hvis der er tvivl) min bror.
De boede på Frederiksberg.
Min mor og jeg passede hende tit, og der var en periode, hvor jeg kørte fra Farum til Frederiksberg hver dag for, at hente hende før forældrene tog på arbejde, og afleverede hende om aftenen – en tur på 20 km, med myldretid.
– Det gjorde jeg med glæde.
Hun havde sit eget værelse hos os, med legetøj.
Vi måtte ikke have hende natten over, hvilket vi syntes var mærkeligt.
På et tidspunkt, skulle de alle til Kina. Jeg mener hun var ca. 2 år.
De fortalte os så, at de ville lade min niece blive alene hos familien ovre i kina, imens de rejste andre steder hen (husker ikke hvorhen). Hun kendte ikke familien i Kina, men de ville lade hende overnatte i flere uger hos dem.
Så blev jeg sur, og brokkede mig over, at hun ikke måtte overnatte hos os en enkelt nat, men gerne i et fremmede land med fremmede mennesker.
– for en gang skyld fik jeg lov til, at sige min mening uden, uden min mor prøvede, at stoppe mig. Men hun syntes også det var vanvittigt.
Der var en kort diskussion, som endte med at kinamor græd og min bror blev sur på mig – så de gik.
Men min niece fik for fremtiden (som var kort) lov til, at overnatte hos os.
I 2001 fik vi så at vide, at de ville flytte til USA. Det havde været planlagt længe, men vi vidste det ikke, så det kom som et chok. De flyttede samme år.
Efter, at vi havde passet hende stort set hver dag, så var hun bare væk.
Jeg syntes det var et svigt uden lige, men min mor sagde, at de jo måtte gøre som de havde lyst til.
Det er selvfølgelig også rigtigt, men alligevel syntes jeg det var tarveligt, at fjerne min niece/hendes barnebarn fra vores liv. vi ville nu ikke kunne se hende vokse op.
Men min bror har altid været egoistisk, og hader Danmark. Så han var ligeglad.
– vi kunne jo bare komme på besøg; blev der sagt. Ja det er jo så nemt lige, at komme til kaffe, og det var jo også slut med, at passe hende.
Det ødelagde min mors, og mit liv i 5 år.
– vi kaldte det: “de fem forbandede år”.
Min mor fik et billede af sit barnebarn en gang om året.
Men de fleste informationer blev sendt til Kina.
– vi var ikke så vigtige.
Min mor rejste til USA hvert andet år. Jeg talte ikke med dem i ca. 9 år.
De var i Danmark til jul da min mor var blevet opereret for lungekræft i 2010.
Og igen da min mor døde i 2011; kom de i foråret 2012. Jeg troede de kom for, at hjælpe/støtte mig, men de kom for, at få orden i tingene (hente opstaldede ting), og ellers på sightseeing, før de tog tilbage uden, at se sig tilbage.
Min niece kunne selvfølgelig ikke forholde sig til mig, jeg kunne have været en fremmed mand.
– det var lidt hårdt.
Der er nu, ingen kontakt. Vi prøvede, at tale over Skype, men min niece er ikke interesseret i mig, så kan det jo være ligemeget.
Dette er kun en lille del af hvad der skete i den tid.