RSS

Månedsarkiv: oktober 2012

Organtransplantation

Angående sagen om Carina (DR 1 – pigen der ikke ville dø) og Beatrice (EB – Hjertebarn som ikke kunne få et
hjerte, fordi hun har Downs syndrom).

Den første sag viser hvor uduelige og arrogante læger er. De er ikke så dygtige som de selv, og folk
tror. Selvom det virkede meget gennemtænkt, at høste hendes organer før hun var hjernedød.

Den anden sag viser, at der er forskel på folk; er du en god samfundsstøtte kan du få, er du
handicappede må du gå.
Jeg tror, at hvis det var lægens eget barn, så ville der ikke være nogle problemer. Tværtimod, når det
er nogle af deres egne, så smider alle hvad man har i hænderne for, at hjælpe.
Vi ser det samme hos politiet, hvis det er en kollega eller en kollegas familie der har problemer, så
bliver hele styrken sat ind.

Mon ikke også politikere, kendte, rige og kongelige, nok skal få et organ hvis de har brug for det.
De kommer helt sikkert automatisk øverst på listen – selvom mange politikere er mere eller mindre
retarderet.
Ja, de kongelige får jo en hel afdeling ryddet, så de ikke skal ligge for tæt på pøblen.
Og de får en hel stab af læger og sygeplejersker til, at tage sig af dem på bekostning af mennesker med
rødt blod.
De rige køber vel organerne i udlandet.

Spørgsmålet er også, hvor retarderet man må være/ikke være for, at komme på listen.
Man vil jo sikkert gerne bruge organerne fra de retarderet, hvis det er muligt.

Jeg har været meget på hospitaler i forbindelse med min mors sygdom, og set hvor inkompetente læger og
sygeplejersker er.
Så jeg vil aldrig stole på en læge, og slet ikke når det gælder organdonation.
Selvom det er 3 læger der skal undersøge, om hjernedøden er indtruffet, Kan man ikke stole på det, da
læger ikke er meget for, at underkende hinanden – de har en forkvaklet form for loyalitetsfølelse.

Jeg har selv en bindevævssygdom, så jeg kan måske heller ikke komme på en donorliste.
Men mon ikke mine organer kan bruges, da de efter de seneste prøver er fine.
Jeg får oven i købet immunsuppressiv medicin, det samme man får, når man er transplanteret.
Så mine organer er tilvænnet.
Jeg er da også lidt småtosset, så det trækker nok også ned.

Men hvorfor skulle jeg sætte mine organer til rådighed, hvis jeg ikke selv kan få.

Hvis der skal være forskel på folk, Så må os der er syge/handicappede få vores eget donorregister.

 
Skriv en kommentar

Skrevet af på 29. oktober 2012 i Sygehus

 

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Klage til Patientombuddet

Da jeg har klaget over den måde min mor blev behandlet på, har jeg nu fået papirerne med sygejournalerne,
og lægernes svar til klagen.
Her er historien:
1 : En historie fra det virkelige liv.
2 : Det uduelige sundhedsvæsen.
3 : Kampagne om blodpropper.

Det er lidt trist, at se hvordan lægen på onkologisk afdeling i Næstved, Lars Drivsholm, prøver at retfærdiggøre sig selv.
Han lyver også i sit brev til Patientombuddet.

Han skriver f.eks.

Jeg kan ikke bevise, at han har sagt det.
– men det gjorde han; ordret.

Han skriver også:

Men i journalen skriver han:

Så her kan det bevises, at han er uvederhæftig.

Fredagen i samme uge tager vi så til Næstved sygehus igen, og her er hvad lægen skrev:

Hun skriver, at vi var bekymret for, om der var ny metastaser – nej det var vi ikke, hun var scannet 5 uger tidligere, så det virkede utænkeligt.
Vi sagde, at vi troede det var en blodprop eller en hjerneblødning.
Så det var vores største bekymring; alle tegnene var der.
Og den med, at min mor havde brug for, at blive beroliget er noget vrøvl. Vi vidste der var noget galt.
Og hvorfor skriver hun i starten: “Pt. henvist af egen læge obs. apopleksi” Hvis der ikke var mistanke
om en blodprop eller hjerneblødning (apopleksi)!?
Netop fordi behandlingen med prednisolon ikke havde haft effekt, tydede det jo på at vi havde ret.

Om søndagen, hvor det går galt, på det tidspunkt er der ingen tvivl om at det var en blodprop eller
hjerneblødning, bliver hun kørt til Slagelse sygehus, ikke Roskilde sygehus som har forstand på den slags.

Jeg syntes det var underligt, at man ventede et helt døgn på at scanne, når der højst må gå 6 timer fra
skaden er sket, til man er i behandling.

Her er hvad akutlægen Rasmus Schou Christensen skriver til Patientombuddet:

Jeg gætter på at min mor ikke var en tur til Rigshospitalet værd.
Det er da også helt forrykt, at man lukker for scannerne.

Der står i mange af journalerne f.eks: “Pt. og dennes søn informeret om ovenstående og samtykker”.
Det må da være for, at få deres egen ryg fri, når de skriver sådan; Hvad er alternativet til ikke at sige ja
til lægernes planer? At der ingenting sker.
Jeg prøvede mange gange, at få dem til at lave diverse prøver, men det kunne da ikke rage dem mindre.
Man har ikke noget, at skulle have sagt som patient eller pårørende.

Nu venter jeg på en afgørelse hos Patientombuddet… Men jeg holder ikke vejret.

 
Skriv en kommentar

Skrevet af på 9. oktober 2012 i Sygehus

 

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,