Skolen

Før de røde ødelagde skolen i midt 70’erne var det normen, at sidde stille og opføre sig ordentligt.
Jeg var meget stille i skolen; så hvis jeg havde haft min skoletid der, ville jeg have været en mønsterelev.

Men jeg gik i skole sidst i 70’erne og 80’erne, og derfor var jeg unormal, og skulle til skolepsykolog, så jeg
kunne ligne de andre elever; der råbte og skreg, og opførte sig som idioter.
Af samme grund blev jeg også mobbet meget, og skiftede derfor skole flere gange;
det har altid undret mig, at det er mobbeofret, og ikke mobberen der var tvunget til, at finde en ny skole.
Men lærene gjorde ikke noget, de mente jo det var min egen skyld, fordi jeg ikke var så udfarende.

Man kan se på ungdommen i dag, hvad det har medført af egoister der kun tænker på sig selv!

Nu har man jo ændret karakterskalaen, men det er stadig en komplet ubrugelig måde, at finde ud af hvad man har lært.
Jeg havde engang en lærer som, da hun blev spurgt sagde, at de elever hun ikke brød sig om, fik selvfølgelig lavere karaktere end dem hun kunne lide.
– udover det, var hun afskyeligt grim.
Jeg kunne heller ikke forstå, at den dårligste elev i klassen fik så gode karaktere.

Jeg husker engang i midt 70’erne, hvor alle børn skulle have undersøgt deres tænder, for tænk hvis bisserne ikke var helt lige; så fik man nakketræk på.
Alle skulle jo ensrettes og “hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære”.

Lad os få gjort op med alle de rødfascistiske lærer, som ødelægger normale børn!